Foto: Shutterstock

Farlig sygdom spreder sig: Fem nye tilfælde i Danmark

11/11/2020 10:18

Theis

En farlig sygdom spreder sig i Danmark. Fem nye tilfælde er blevet registreret i sidste uge.

Fire bramgæs og én måge er fundet døde ved Højer. Det viser sig nu, at fuglene er smittet med samme fugleinfluenza (H5N8), der også har spredt sig i både Tyskland, Holland og Frankrig. Det skriver TV SYD.

Dette har medført, at Fødevarestyrelsen har forhøjet trusselsniveauet fra 'meget lavt' til 'højt'. Ligeledes er der sket fund af fugleinfluenza i en kyllingebesætning blot 20 km syd for den dansk-tyske grænse. Fundet er sket på øen Øland.

Fjerkræavlere påkræves nu at holde sine besætninger inde under tag eller net. Det er dog kun gældende for hønsegårde over 40 m2. De præcise regler kan findes på Fødevareministeriets hjemmeside.

"Vi kommer til at lave flere kontroller hos avlerne," fortæller Birgit Henriksen, der er veterinærchef ved VeterinærØst, og følger op:

"Det er meget vigtigt at besætningerne ikke bliver smittet, da det kan betyde, at nogle lande måske vil lukke for vores eksport af fjerkræprodukter."

Danmark har blandt andet en stor eksport af salmonellafrie produkter.

Myndighederne vil have danskernes hjælp

Myndigheder har bedt danskerne om hjælp med at finde døde fugle.

"For os er det interessant hvilke trækruter der er skyld i at fugleinfluenzaen spreder sig. Vi har især en vestlig og en østlig trækrute," fortæller Birgit Henriksen.

Til formålet er der udviklet en smartphone-app, som tillader borgerne at tage billeder og indberette fund af døde fugle.

Ydermere er det vitalt, at fjerkræavlerne ikke er ifør samme sko og tøj, når de går ind til deres besætning, som de eksempelvis har haft på, på en gåtur i naturen.

Birgit Henriksen fortæller, at det også er vigtigt, at man ikke besøger flere besætninger i det samme tøj. Mennesker kan nemlig overføre smitte fra én flok til en anden.

Fugleinfluenza af typen H5 er en alvorlig og meget smitsom sygdom, der kendetegnes ved en generaliseret infektion af det inficerede fjerkræ. Influenzaen kan medføre en meget høj flokdødelighed.

Virussen H5N8 kan ikke inficere mennesker.

Mest Læste

Annonce