Første spadestik på nyt OPP projekt

Slagelse Sygehus bygger til fødsler, børn og medicinske patienter.

På Slagelse Sygehus går byggeriet af en ny fødeafdeling, børne- og ungeafdeling og hele tre etager til medicinske patienter nu i gang. Det blev markeret med første spadestik på byggegrunden i dag. Det er et af Danmarks største offentlig-private partnerskaber (OPP) inden for sygehusbyggeri.
 
- Vi skaber topmoderne rammer med høj kvalitet til glæde for de fødende, børnene, de medicinske patienter og for personalet, siger Susanne Lundvald, 2. næstformand i Region Sjælland.

- Byggeriet giver et markant løft til Slagelse Sygehus som akutsygehus, fortsætter hun.

Slagelse Sygehus’ nye fødeafdeling og sengeafsnit skal tages i brug i begyndelsen af 2018. Det samlede byggeri er på cirka 18.000 m2 med cirka 180 enestuer. Stueplanet bliver for gravide, fødsler, barsel, børn og unge samt for tidligt fødte børn. 1., 2. og 3. sal bliver for medicinske patienter.
 
OPP-projekt
Det er et af Danmarks største offentlig-private partnerskaber (OPP) inden for sygehusbyggeri. Region Sjælland har valgt konsortiet ”MTH – DEAS Slagelse Sygehus” til at stå for OPP-projektet, der har en projektsum på ca. 520 millioner kroner. Teamet består af entreprenørkoncernen MT Højgaard, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS samt investorerne Industriens Pension, PensionDanmark, PKA og Sampension.
 
Rette tid og pris
- OPP-projekter i Danmark har fået luft under vingerne, og spadestikket i dag beviser, at når offentlige og private forener kræfterne, så skabes der resultater, siger Lars Olaf Larsen, afdelingsdirektør i DEAS på vegne af konsortiet.
 
- Vores team har solide erfaringer, og vi glæder os over at kunne garantere regionen et projekt, der afleveres til tiden, til den rette pris og med en sikker drift og optimalt vedligehold, fortsætter han.
OPP-teamet står for opførelse, udvendig drift og vedligeholdelse samt finansiering, mens Region Sjælland lejer sig ind i bygningen i en periode på 20 år. Herefter kan regionen købe ejendommen. OPP-modellen har sikret, at det muligt at finansiere byggeriet, og der blev endda råd til en ekstra etage.
 
Input fra personalet
Før spadestikket har blandt andet læger, sygeplejersker og jordemødre haft mulighed for at give deres input til, hvordan der skabes de bedste arbejdsbetingelser og de bedste rammer for et godt patientforløb.
 
Et vigtigt akutsygehus
Byggeriet er anden fase af moderniseringen af Slagelse Sygehus som et af regionens fire akutsygehuse. Første fase var åbningen af Akutafdelingen i 2013.
 
- Det er en vigtig del af sygehusplanen i Region Sjælland, for det betyder, at Slagelse Sygehus kan modtage alle typer af akutte patienter, også fødende og børn, i moderne rammer, siger sygehusdirektør Vagn Bach.
 
Det betyder, at gynækologi, fødsler og børneafdeling flytter fra Næstved til Slagelse i 2018. Samtidig flytter de sidste medicinske afdelinger ud af Slagelse Sygehus' ældste bygninger og ind i den moderne sengebygning med enestuer.
 
 
FAKTA
Kort om byggeriet
Byggeriet består reelt af to bygninger. En fire-etages bygning i karreform samt en bygning til fødeafsnit med fem fødestuer.
Bestiller: Region Sjælland
Konsortium: MT Højgaard (opførelse), DEAS (udvendig drift og vedligehold), Industriens Pension, PensionDanmark, PKA og Sampension (finansiering)
Projektsum (byggeri og drift i 20 år): ca. 520 mio. kroner, heraf 400 mio. kroner til anlæg
Arkitekt: Arkitema
Rådgivende ingeniør: MOE
Areal: Cirka 18.000 m2.
Forventet ibrugtagelse: Januar 2018
Emneord: Region Sjælland, Slagelse Sygehus, OPP, OPS, MT Højgaard, DEAS, PensionDanmark, Industriens Pension, PKA, Sampension
Region Sjælland på DenOffentlige.dk Region Sjælland
Aktivitet: Artikler: 27 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 17.09.19 Infrastruktur
    Erhvervsliv: Her er en halv mia til mere velfærd

    Ifølge Dansk Byggeri kan kommunerne frigøre en halv milliard kroner, hvis flere private stod for at passe veje og grønne anlæg.

  • 02.09.19 Sundhed
    Danmark er velfærdsteknologiens vugge

    Der bliver ikke medarbejdere nok til fremtidens udfordringer på velfærdsområdet. En del af løsningen kan findes via velfærdsteknologi. Danmark er førende inden for udvikling af velfærdsteknologi, og borgerne er klar til at bruge teknologien.

  • 13.05.19 Ledelse
    Politiet sigter sundhedsansatte for svigt i skandale om kræftscreening

    Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i dag sigtet Region Sjælland og flere ledende medarbejdere for overtrædelse af straffeloven og autorisationsloven i forbindelse med mulig mangelfuld håndtering af patienter, som var henvist til undersøgelser på Ringsted sygehus på mistanke om brystkræft.

  • 03.05.19 Sundhed
    Tryggere vej fra sygehus til eget hjem

    En sygeplejerske fra Lejre Kommune får nu sin faste gang på Holbæk Sygehus. Her skal hun samarbejde med indlagte borgere fra Lejre Kommune, deres pårørende og sygehusets personale. Målet er at gøre det tryggere at vende hjem efter indlæggelsen.

  • 10.12.18 Politik
    Nu skal Danmark markedsføres som life science nation

    Regeringen bevilger i alt 7 millioner kroner til markedsføringen af Danmark. Det skal styrke eksporten og tiltrække investeringer fra medicoindustrien, og pengene bliver administreret i et offentligt-privat samarbejde.