Folketingets nye debatform skuffer

Politik

08/05/2014 14:13

Freja Eriksen

Formålet med den nye spørgetime med statsministeren er at skabe en principiel debat ”hvor de overordnede strømninger i dansk politik kan tages under behandling”. Men oppositionens partiledere stiller stadig drilagtige spørgsmål, og statsministeren svarer oftest udenom.

”2.000 kroner. Det kommer an på hvem man er. Nogle steder kan man sikkert få et par sko for de penge,” sagde Ven­stres formand, Lars Løkke Rasmussen, i Folketingssalen tirsdag den 8. oktober 2013. Den bemærkning var angiveligt et forsøg på at leve op til det nye de­batformats løfte om en mere løsslup­pen debat, og det endte med at stjæle det meste af opmærksomheden da ”spørgetime med statsministeren” blev skudt i gang.

Læs også: Folketinget vil fortsætte ny debatform

Inden Folketinget gik på sommer­ferie i 2013, præsenterede præsidiet det beslutningsforslag (B133) som endte med at bane vejen for det nye debatformat. I forvejen eksisterede debatformaterne ”spørgetid” og ”spør­getime”; i førstnævnte har regeringens ministre fået spørgsmålene på forhånd (for eksempel § 21-spørgsmål), mens de i sidstnævnte ikke har mulighed for at forberede deres svar. I forslaget understregede præsidiet at sigtet er at skabe en levende debat som vil ”vække og fastholde offentlighedens interesse i Folketingets arbejde.”

Domsafsigelse i vente

Nu er den nye spørgetime virkelig­hed. Selv om Folketingets formand, socialdemokraten Mogens Lykketoft, mener at det er alt for tidligt at fælde dom, er han ret optimistisk: ”Endnu har de nye debatter ikke repræsenteret en væsentlig retorisk fornyelse. Men et væsentligt formål er nået. Det er lykkedes at koncentrere langt mere medieinteresse om statsministerens og partiledernes diskussion end om stort set alt andet der foregår i Folke­tinget. Og interessen vil kunne fast­holdes hvis debatten og fortsættelsen bliver mere principiel med hensyn til at trække skillelinjer og gøre de­batten retorisk mere spændende.”

Gammel vin på nye fade

Indtil videre har de klassiske politi­ske drillerier dog domineret. Ifølge Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet, er der ingen grund til at være optimistisk på det nye formats vegne. Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og oppositio­nens partiledere kører nemlig i samme rille: ”Der er ikke sket nogen mærkbar ændring i forhold til tidligere hvor fagministre var i spørgetime om ons­dagen. Nu er det bare statsministeren der bliver stillet drilagtige spørgsmål og det meste af tiden i himmelråbende grad svarer udenom.”

Når det nye debatformat lider af samme syge, er det ikke tilfredsstil­lende for borgerne, forklarer Kock: ”Problemet er blandt andet at vi som borgere ikke får nogle særligt konkrete argumenter for hvorfor statsministeren mener som hun gør.”

Et enkelt lyspunkt finder vi den 3. december 2013. På en dag hvor de fleste spørgsmål handlede om løf­tebrud, EU’s patentdomstol og velfærdsturisme, spurgte Liberal Alliances formand, Anders Samuel­sen, til statsministerens vision for Danmark. Thorning-Schmidt svarede at regeringen både gjorde klar til forhandlinger om togfonden og im­plementering af folkeskolereformen, men virkede lettere forundret over et spørgsmål af den karakter efter den rituelle omgang ”I fanger mig aldrig” ved de foregående spørgsmål. Samu­elsen mente – næppe overraskende – ikke at det var et visionært svar.

Britisk teater som forbillede

Lykketoft har selv fremhævet debat­terne i det britiske underhus som et forbillede. Mange medier har fulgt op på denne sammenligning og fokuseret på at den danske udgave slet ikke kom­mer i nærheden af det britiske forbil­lede. Men som alle danskere der har siddet på en britisk pub og prøvet at følge med i spydighederne, ved, så er engelsk humor ofte så knastør og fuld af rituelle koder at det på forhånd er en tabt kamp at blande sig, også selv om man er velbevandret i engelske sam­fundsforhold. Derfor kan det næppe være ønskeligt at kopiere det engelske format direkte.

En anden langt vigtigere årsag til at droppe forbilledet er at den engel­ske debat ikke nødvendigvis bidrager med det Lykketoft efterspørger. Ifølge Stephen Coleman, professor i politisk kommunikation ved University of Leeds og tidligere forskningsdirektør ved Hansard Society for Parliamentary Government, er Question Time den mindst frugtbare debat i det engelske underhus: ”Question Time er ikke debat, det er teater, og de fleste par­lamentsmedlemmer anser det for at bidrage med den mindst konstruktive debat. Det får meget opmærksomhed fordi det er livligt. Men ville du dække en fodboldkamp ved at se på hvad der foregår på tribunen frem for på fod­boldbanen? Naturligvis ikke!”

Coleman understreger derfor at han ikke ser nogen grund til at kopiere debatformatet i underhuset, men anerkender at det kan tjene et formål: ”Gode politiske beslutninger er base­ret på alle mulige følelser. Derfor kan Question Time fungere som et forum hvor det er o.k. at give udtryk for at din politiske modstanders principper er fuldstændig forkerte,” siger Coleman.

Borgerne har krav på argumenter

Ser man på det britiske parlaments hjemmeside, er formålet med alle former for spørgetime klart: ”Question Time er en mulighed for parla­mentsmedlemmer og medlemmer af overhuset for at udspørge regeringens ministre om sager som de er ansvar­lige for.” Derfor kan det ikke undre at debatten bliver af en juridisk karakter der minder om et forhør, og hvor poli­tikerne tager alle retoriske kneb i brug for ikke at svare når de vurderer at det kan skade deres politiske karriere.

Spørgsmålet er om det er muligt at skabe en principiel debat ”hvor de overordnede strømninger i dansk po­litik kan tages under behandling,” når præsidiet kraftigt har ladet sig inspi­rere af et format hvor formålet netop er at udspørge statsministeren om forhold hun bærer ansvaret for.

Det vi borgere har krav på, er en debat hvor politikerne argumenterer i stedet for at nedgøre hinanden. Og vi har krav på at statsministeren kan argumentere for de konkrete valg hun træffer. Det kan den nye spørgetime være et rigtig godt redskab til at finde ud af. Men en debat af principiel karakter afstedkommer den ikke nød­vendigvis.

FAKTA: SPØRGETIME MED STATSMINISTEREN

Spørgetimen foregår som udgangs­punkt hver anden tirsdag i måneden kl. 13-14 på nær den første tirsdag i oktober hvor Folketinget åbner, eller den første tirsdag efter et nyvalg. Det nye format afløser det tirsdagspres­semøde som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen indførte, og som Helle Thorning-Schmidt har haft store vanskeligheder ved at orkestre­re på samme måde som Fogh.

I det nye format har statsministeren mulighed for at indlede med en rede­gørelse på op til fem minutter om sit syn på aktuelle emner.

Derefter har partilederne fra opposi­tionen mulighed for at stille spørgs­mål til statsministeren. Rækkefølgen af spørgerne bestemmes af antallet af mandater. Venstre får som Folke­tingets største parti lov til at begynde og har også mulighed for at stille flest spørgsmål; derefter følger det parti­ernes størrelse.

Formatet følger derudover samme taletidsregler som den eksisterende spørgetime med fagministre. I en se­kvens må første spørgsmål højst vare to minutter hvorefter statsministeren har to minutter til at svare. Partilederen kan herefter få ordet to gange a et minut, hver gang med tilsvarende tid til statsministeren.

Statsministeren kan også erklære at hun ikke ønsker at besvare et spørgs­mål. Derefter må formanden afgøre om spørgeren skal have lov til at stille endnu et spørgsmål.

”Spørgetime med statsministeren” kan blandt andet ses live på DR2 og på Folketingets hjemmeside, www.ft.dk. Her kan referater fra alle møder i Fol­ketingssalen i øvrigt også findes.

LÆS MERE:

Coleman, Stephen: How Voters Feel, Cam­bridge University Press, 2013.

Coleman, Stephen: Leaders in the Living Room – the Prime Ministerial Debates of 2010: Evidence, Evaluation and Some Recommendations, Uni­versity of Oxford, 2010.

Gabrielsen, Jonas, Heidi Jønch-Clausen & Chri­stina Pontoppidan: “Forskydninger: Mellem svar og ikke-svar”, Journalistica, 2011.

Kock, Christian: De svarer ikke, Gyldendal, 2011.

Folketingets “Betænkning og indstilling om æn­dring af forretningsorden for Folketinget (Spør­getime med statsministeren m.v.)” kan læses på Folketingets hjemmeside, www.ft.dk.

Mest Læste

Annonce