Foto: Shutterstock

Forældre til kræftsyge børn siger fra: Det skal stoppes

Social

09/02/2021 10:06

Theis

En gruppe af kræftramte familier kommer nu med et samlet opråb.

En gruppe forældre, hvis børn er ramt af kræft, har oprettet et borgerforslag, som de håber vil ende med en afstemning i Folketinget. 

Forældregruppen kæmper imod overvejelserne om, at kræftbehandlingen af danske børn skal centraliseres på Rigshospitalet. I dag kan syge børn modtage behandling i både Aalborg, Aarhus, Odense og i København - på netop Rigshospitalet - men sådan bliver det måske ikke i fremtiden.

I slutningen af sidste år lød det i flere medier, at Sundhedsstyrelsen overvejede en centraliseringen af behandlingen af kræftramte børn.

Hvis den omtalte model bliver til noget, skal alle danske børn i fremtiden behandles på Rigshospitalet. Kræftens Bekæmpelse reagerede blandt andet på nyheden i en pressemeddelelse

Det gør en gruppe forældre nu også og de har indtil videre fået opbakning fra flere end 40.000 andre danskere.

København er problematisk

Forældrene har oprettet deres forslag på Borgerforslag.dk, som er en hjemme, der drives af Folketinget selv. Hjemmesiden gør det muligt for almindelige danskere at stille et forslag til Folketinget. Hvis 50.000 andre borgere med stemmeret skriver under på, at de støtter forslaget, så skal det behandles i Folketings-salen. 

I begrundelsen for deres forslag skriver forældregruppen:

Vi er en stor gruppe forældre til kræftramte børn, der er meget utrygge ved de nuværende overvejelser om en eventuel centralisering af børnekræftbehandlingen på Rigshospitalet. Det er ikke i børnenes interesse og de vil blive taberne i en eventuel centralisering."

Det er blandt andet placeringen i København, som bekymrer forældrene. I Holland er behandlingen også centraliseret, men her har myndighedrne valgt byen Utrecht, der ligger centralt i landet. Det vil ikke være tilfældet med København. 

"Ved en centralisering på Riget vil en stor del af befolkningen have lang transporttid. F.eks. er der cirka fem timers kørsel til rigshospitalet fra Thisted og mere end fire timers kørsel fra Aalborg. Det giver en urimelig og unødvendig ulighed i adgang til behandlingen."

"Antallet af ambulante besøg i et børnekræft forløb er utallige og i lange perioder kan det være flere gange om ugen. Både børn og forældre bruger gerne lang tid på transport for at komme hjem og spise sin egen mad og sove i sin egen seng. Ved en centralisering vil det betyde, at de ambulante besøg erstattes af indlæggelser," skriver forældrene. 

I skrivende stund støtter 41.614 danskere forslaget

Mest Læste

Annonce