Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

3 kosttilskud kaldes tilbage - solgt i blandt andet Matas

Forbrug

25/10/2022 12:22

J. Bøgen

Tilbagekaldelsen gælder ALLE partier!

Hvis du har et kosttilskud stående derhjemme, bør du lige tjekke indpakningen en gang.

NANI A/S tilbagekalder nemlig 3 forskellige kosttilskudsprodukter, fordi de indeholder allergenet soja, hvilke ikke fremgår af mærkningen på produkterne.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

De 3 kosttilskud er:​

  • Nani Q10, 60stk

  • Nani Energi og Mental Ydeevne, 30 dagsdoser

  • Nani Hjerte-kar, 30 dagsdoser

Tilbagekaldelsen gælder alle holdbarhedsdatoer og alle partier.

Produkterne er solgt i Matas og helsekostbutikker samt specialforretninger landet over. Derudover er de også solgt via diverse web-shops.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage, hvor de er købt, eller at kassere dem.

Hvis du ikke ved, om du er blandt de 0,3 procent i Europa, der er allergisk overfor soja, skal du holde øje med følgende symptomer:

  • Opkastning

  • Mavekramper

  • Forstoppelse

  • Diarré

  • Prikken på tungen

  • Vejrtrækningsproblemer, fx åndenød eller pibende vejrtrækning

  • Hudsymptomer (nældefeber eller hævelser)

  • Øjne, som bliver røde og kløende

  • Næse i form af løbenæse og nys

Kilde: Sundhed.dk

Mest Læste

Annonce