De næste to døgn bliver altafgørende for rigtig mange danskeres ferie. Foto: Shutterstock
De næste to døgn bliver altafgørende for rigtig mange danskeres ferie. Foto: Shutterstock

Din feries skæbne afgøres de næste to dage

Forbrug

27/06/2022 12:14

J. Bøgen

Hvis parterne ikke når en aftale i løbet af i dag eller i morgen, går 1000 SAS-piloter i strejke fra onsdag - og ingen kan sige, hvad det ender med.

Sommerferien står for døren, men for rigtig mange danskere er forventningens glæde nok byttet ud med angstens sved. 

For hvis der ikke sker noget radikalt i løbet af mandag eller tirsdag, vil 1000 piloter fra SAS gå i strejke fra onsdag - og det vil betyde aflyste afgange og tusindvis af strandede passagerer.

SAS og piloterne handler på fuldt tryk, men det betyder ikke, der er en løsning på vej. Parterne står nemlig langt fra hinanden, skriver DR.

Kan blive enten en dreng eller en pige

Laust Høgedahl, der arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, er heller ikke optimistisk i forhold til, om det ender med en aftale i tide til at afværge strejken:

"De har være i gang med at forhandle den her aftale siden november. SAS har en stor spareplan, hvor besparelser på løn og arbejdsvilkår er afgørende. Piloterne har præsenteret et tilbud for SAS, hvor de accepterer en nedgang i løn, men det har ikke været godt nok til SAS," siger han til DR.

Men han afviser ikke, at strejken kan gå hen og blive aflyst, fordi parterne når til enighed.

"Det, der taler for en løsning, er, at parterne er i gang med at forhandle. Vi ved, at de lige nu er i Stockholm i forligsinstitutionen, så der er i gang i forhandlingerne, og det er positivt."

Forhandlingerne i Stockholm startede i dag, mandag, klokken 10, og der er møder hele dagen.

Det ældste konfliktpunkt overhovedet

Konflikten i SAS drejer sig om flere ting, men piloterne er blandt andet fortørnede over, at SAS har oprettet to datterselskaber, SAS Link og SAS Connect. Her ansætter flyselskabet nemlig nye piloter på billigere overenskomster, siger de gamle piloter.

Derfor kræfer de, at SAS genansætter 450 piloter, som blev opsagt under coronakrisen, før selskabet ansætter nye piloter i datterselskaberne.

Piloterne siger selv, at de har tilbudt besparelser på 450 millioner svenske kroner, som blandt andet består af, at de går ned i løn, og de vil arbejde mere fleksibelt. Det skal hjælpe SAS med at nå i mål med spareplanen.

Det er dog ikke helt nok, hvis SAS skal være konkurrencedygtige, og spareplanen skal lykkes, sagde koncerndirektør i SAS i Danmark, Simon Pauck Hansen til DR Nyheder i fredags.

"Der er lagt gode forslag på bordet fra piloterne, men summen af dem er mindre end det, SAS FORWARD-planen kræver (SAS' besparelsesplan, red.). Og desuden er der også lagt en masse modkrav på bordet blandt andet vetoret på ledelsesmæssige beslutninger, og hvem der kan ansættes i SAS," sagde han.

Udover debatten omkring datterselskaberne er der også knaster i forhold til både løn og fleksibilitet, blandt andet med hvor kort varsel piloterne kan blive kaldt ind til at flyve diverse ruter.

Et gigantisk puslespil

Samlet set er der rigtig mange brikker, der skal falde på plads, hvis en strejke skal undgås.

Det gør det heller ikke mindre indviklet, at sagen udspiller sig i tre skandinaviske lande, der alle har hver deres arbejdsmarkedsretlige regler. Det betyder nemlig, at der skal være forhandlere fra alle landene til stede ved møderne.

Oven i det er der også fire pilotforeninger, to fra Norge, en fra Sverige og en fra Danmark.

Men ifølge DR Nyheders erhvervskorrespondent, Jakob Ussing, har man fundet de store kanoner frem for at afværge den truende strejke:

"Den norske hovedforligsmand, der hedder Mats Ruland, er kommet til Stockholm. Man forventer, at han får en helt central rolle i forhandlingerne i de kommende dage, da han løste pilotstrejken tilbage i 2019. Der havde både SAS og piloterne ret stor respekt for, hvordan han løste det," siger Jakob Ussing.

Mest Læste

Annonce