Vi kan købe mindre og mindre for vores penge. Foto: Shutterstock
Vi kan købe mindre og mindre for vores penge. Foto: Shutterstock

Nu koster det familier 32.000 kroner ekstra om året at holde sit normale forbrug

Forbrug

10/6/22 7:32

Jens Asbjørn Bøgen

Nok en gang stiger inflationen herhjemme, og vi oplever nu den højeste stigning i inflationen siden 1983.

I maj var priserne 7,4 procent højere, end de var på samme tidspunkt sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er den højeste stigning i inflationen siden maj 1983. Der var årsstigningen på 7,6 procent.

"Det her er vanvittige stigninger i forbrugerpriserne. Der er tale om den kraftigste stigning siden 1983. Det bider benhårdt på husholdningsbudgetterne, og man kan næsten høre, hvordan det gnasker sig gennem danskernes pengepung", siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, i en kommentar til TV2.

Han fortæller videre, at de nuværende prisstigninger svarer til, at en almindelig børnefamilie skal have mere end 32.000 kroner ekstra op af lommen om året - bare for at holde sit normale forbrug.

Med andre ord: Vi bliver fattigere, selvom beløbet på kontoen ikke ændrer sig.

Fysiske varer driver inflationen i vejret

Overordnet set arbejder Danmarks Statistik med to kategorier, når de opgør inflationen: varer og tjenester.

Det er særligt kategorien "varer", der driver inflationen. Den dækker groft sagt over fysiske varer, man kan røre ved eller forbruge, og kunne eksempelvis være et fjernsyn. Gas, el og fødevarer tæller også med her.

Her er priserne steget med 11,4 procent siden sidste år, og ifølge Danmarks Statistik er det ”i meget høj grad” el, fødevarer, brændstof og gas, der er steget i pris.

For den anden kategori – tjenester, som består af alt andet – er priserne vokset med 3,2 procent.

Rammer hele verden

Men det er ikke kun herhjemme, vi bliver ramt af prisstigninger. Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, fortæller, at priserne stiger i det meste af verden lige nu.

Det skyldes, at vi har for mange penge mellem hænderne. Det har nemlig presset forbruget op i en sådan grad, at økonomien efterhånden ikke kan holde til det.

Som Las Olsen forklarer til TV2, er det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel: Der er ikke nok ting at købe, men borgerne har pengene og vil gerne købe - og så stiger priserne.

Og løsningen på problemet er rentestigninger. Vi er simpelthen nødt til at blive fattigere, så vi ikke kan købe så meget.

Forventer, at inflationen mister pusten

Inflation er en helt almindelig markedsmekanisme, og normalt sigter man efter at holde den på omkring to procent. Men de seneste år har Danmarks inflation været lavere end målet.

I dag er det en noget anden hverdag med stort set månedlige prisstigninger på for eksempel fødevarer. Da Danmarks Statistik sidst udgav sine inflationstal - tallene for april - lå inflationen på 6,7 procent, og i maj ligger den altså på 7,4 procent.

På daværende tidspunkt kaldte Danske Banks chefanalytiker og privatøkonom Louise Aggerstrøm udviklingen for "voldsom" og "opsigtsvækkende". Siden da har en række økonomer givet deres bud på, hvordan inflationen fremadrettet vil udvikle sig. Og der er heldigvis lidt optimistiske vinde at spore:

"Vi forventer, at inflationen over de kommende måneder vil være på det nuværende niveauer, hvorefter den vil aftage i den sidste del af året", vurderer Jeppe Juul Borre overfor TV2 fredag.

I slutningen af 2022 forventer Arbejdernes Landsbank således en inflation på omkring 4,5 procent, hvilket i 2023 vil falde til 3 procent.