Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Opvarmning tager 2. pladsen - dette sparer danskerne mest på under krisen

Forbrug

09/01/2023 11:11

J. Bøgen

Kan du kende billedet fra din egen tilværelse?

I øjeblikket er mange på udkig efter udgifter, der kan skæres væk eller reduceres for at få økonomien til at hænge bedre sammen.

Ny undersøgelse dokumenter, at strømforbrug og opvarmning af boligen er der, vi først og fremmest sætter ind, når krisen strammer til. Forsikringer er det, de fleste nødigt skærer på.

Det skriver brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber, F&P, i en pressemeddelelse.

"Det er tydeligt, forsikringer har stor værdi for danskerne, også når økonomien er presset og pengepungen ved at være tom," siger Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.

Undersøgelsen slår fast, at kun syv procent af os har reduceret i forsikringerne de sidste seks måneder.

Det er langt færre, end der for eksempel vælger at spare på strøm (77 procent), opvarmning af boligen (61 procent) og indkøb af tøj og sko (43 procent)

Halvdelen af os - 48 procent - har nedsat forbruget af fødevarer og dagligvarer for at få økonomien til at hænge bedre sammen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Grafik: Pressemeddelelse, F&P

Bekymring i forsikringsbranchen

Den økonomiske krise har ellers vakt bekymring hos F&P.

"De helt grundlæggende forsikringer – for eksempel indboforsikringer- og ulykkesforsikringer – skal man virkelig skal tænke sig godt om, før man vælger at spare helt væk," siger Kent Damsgaard.

"Konsekvensen er jo, at man kan komme til at stå uden hjælp, hvis man bliver ramt af indbrud, vandskader, brand, et stort erstatningsansvar eller en alvorlig ulykke."

Mest Læste

Annonce