Prisen på naturgas eksploderer med 30 procent mandag morgen. Foto: Shutterstock
Prisen på naturgas eksploderer med 30 procent mandag morgen. Foto: Shutterstock

Rammer 400.000 danske boliger - prisen stiger 30 procent her til morgen

Forbrug

05/09/2022 09:17

J. Bøgen

Det ser ud til at blive en meget hård vinter.

Som om mandag morgen ikke var slem nok i forvejen, så blev mere end 400.000 danske husstande lige ramt af en ekstra dårlig start på dagen.

Prisen på naturgas eksploderer nemlig på det europæiske marked. Faktisk er prisen indtil videre steget med hele 30 procent i forhold til lukkekursen fredag.

Det sker, efter at det statslige, russiske olie- og gasselskab Gazprom har valgt at lukke for gassen til Europa via Nord Stream 1-rørledningen.

Og der er desværre kun endnu dårligere nyheder på vej, hvis man ser længere frem i tiden.

Leveres den næste måned

Den voldsomme prisstigning er nemlig, ifølge mediet Bloomberg, for den gas, der skal leveres den næste måned.

Og ser man lidt længere ud i fremtiden, er der ikke mange positive nyheder at finde. Ifølge det toneangivende index for handel med naturgas, Ice Endex, vil prisen for leveringen af gas i november faktisk stige yderligere.

Prisen per megawatt-time lå fredag på 214 euro. Kl. 7 mandag morgen ligger prisen på 255 euro, og som det ser ud nu, står prisen for leveringerne i november til at ramme hele 268,50 euro.

Prisen på naturgas stiger eksplosivt mandag morgen. Foto: Ice Endex

Fredag meddelte Gazprom, at der ikke som planlagt vil blive åbnet for Nord Stream 1-rørledningen til Europa.

Europa importerer omkring 40 procent af sin gas fra Rusland, og Nord Stream 1 har været i brug siden 2011.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.