Russiske virksomheder gør alt, hvad de kan for at undslippe de vestlige sanktioner. Foto: Shutterstock
Russiske virksomheder gør alt, hvad de kan for at undslippe de vestlige sanktioner. Foto: Shutterstock

Sådan undgår Rusland de vestlige sanktioner

Forbrug

08/08/2022 15:55

J. Bøgen

Kombinationen af visumfrie rejser og et system, der gør det nemt at oprette virksomheder, er en rigtig dårlig kombination.

Ruslands økonomi er kørt godt og grundigt i sænk af de vestlige sanktioner som følge af invasionen i Ukraine.

Og noget tyder på, at de russiske virksomheder ikke har så stor en kærlighed til deres hjemland, at de er villige til at ofre deres selskaber.

Tusindvis af russere har nemlig forladt Rusland for at rejse til blandt andet Georgien lige syd for den russiske grænse, og spørgsmålet er, om de mange rejsende har en bagtanke med valget af netop Georgien.

Siden mart er antallet af russiske virksomheder i Georgien nemlig eksploderet. Faktisk i en sådan grad, at der nu er 14.000 russiske virksomheder registreret i Ruslands sydlige naboland - en fordobling siden invasionen begyndte.

Det skriver DR på baggrund af en rapport fra Transparency International.

Og det får Transparency International til at råbe vagt i gevær. For kan man være sikker på, at det er almene russiske borgere, der opretter de her selskaber? Eller er det i virkeligheden den russiske stat, der bruger borgerne til at undgå de vestlige sanktioner?

Er Georgien i ledtog med Putin?

Transparency International siger, at det høje antal nye russiske virksomheder i Georgien ikke ligefrem vidner om, at landets regering gør, hvad den kan for at forhindre, at russerne forsøger at undgå de mange sanktioner.

Samtidig er det også frit for russere at rejse ind i Georgien uden visum. Læg det sammen med det faktum, at det er forholdsvis nemt at registrere sin virksomhed i landet, så er det ikke svært at lægge 2 og 2 sammen.

Georgiens nationalbank har også oplyst, at man i de første måneder af 2022 har set en større strøm af pengeoverførsler fra netop Rusland.

Ukraine har hele tiden sagt det

Siden krigen begyndte, har der lydt anklager fra Ukraine, blandt andet fra David Arakhamia, formand for præsident Zelenskyjs parti, Folkets Tjener, om, at Rusland udnytter sit naboland til at undgå sanktioner.

Det bliver dog kategorisk afvist af Georgien. Landets premierminister, Irakli Garibasjvili, nægter, at der er tale om noget samarbejde med Rusland, og henviser i samme omgang til en rapport fra det amerikanske udenrigsministerium.

"Jeg vil gerne understrege, at de beskyldninger, vi har hørt over de seneste måneder, om at man i Georgien omgår visse sanktioner, er blevet tilbagevist i en rapport fra det amerikanske udenrigsministerium," lød det.

Garibasjvili meddelte i foråret, at det ikke var i landets interesse at tilslutte sig sanktioner mod Rusland og heller ikke indføre nogen på egen hånd - en udtalelse, der fik ros fra Moskva, men vakte stor vrede i Ukraine.

Indtil videre er der ikke fra ukrainsk hold fremlagt håndfaste beviser, og ifølge Transparency International er der heller ikke noget konkret, der tyder på, at man kan omgås sanktionerne via det finansielle system i Georgien. De georgiske banker har dog siden tilsluttet sig de finansielle sanktioner mod Rusland.

Alle alarmklokker ringer

I sin seneste undersøgelse advarer Transparency International om, at Georgien er på vej mod at blive dybt økonomisk afhængige af Rusland. Blandt andet viser undersøgelsen, at importen fra Rusland til det lille land er på det højeste niveau i 15 år. derfor kraftigt mod det, den anser for at være en stigende økonomisk afhængighed af Rusland.

Samtidig er Rusland Georgiens største eksportmarked, så konsekvenserne af krigen i Ukraine kan mærkes i landet, der eksempelvis sender halvdelen af sin vineksport til Rusland.

Transparency International opfordrer det internationale samfund til at holde go

For ikke at ende i en situation, hvor landets økonomiske afhængighed af Rusland vokser sig endnu større, peger eksperter og Transparency International på, at den georgiske regering hurtigst muligt bør afsøge andre muligheder for handelsaftaler.

Samtidig bør der kigges på, om man kan begrænse russisk ejerskab af georgiske firmaer og få indført visumkrav til russiske statsborgere. Sidstnævnte har den georgiske regering dog hidtil afvist blankt.

Mest Læste

Annonce