Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, nægter at hæve renten trods massiv inflation. Foto: Shutterstock
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, nægter at hæve renten trods massiv inflation. Foto: Shutterstock

Synes du, priserne stiger meget i Danmark? Så skal du være glad for, du ikke bor i Tyrkiet!

Forbrug

06/06/2022 23:35

J. Bøgen

Priserne banker i vejret herhjemme, og i april alene steg inflationen til 7,4 procent. Men det er intet i forhold til situationen i Tyrkiet.

Forestil dig, at prisen på en liter mælk stiger fra 10 kroner til 17,3 kroner - på et år.

Hvis det lyder sindssygt, så hør lige de her tal: Inflationen i Tyrkiet er på et år steget med hele 73 procent.

Det betyder, at det, du skulle give 100 kroner for for et år siden, nu koste 173 kroner.

Det er den højeste inflation i Tyrkiet siden 1998, og langt de fleste centralbanker ville på nuværende tidspunkt nok for længst have hævet renten for at lægge en dæmper på inflation.

Men sådan gør de ikke i Tyrkiet.

Erdogan: "Denne regering vil ikke hæve renten"

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyop Erdogan, sagde, ifølge nyhedsbureauet Reuters, efter et regeringsmøde, at den tyrkiske regering ikke vil hæve renten. Tværtimod.

Modsat al økonomisk logik pressede Erdogan nemlig den tyrkiske centralbank til at sænke renten for et år siden, skriver Ritzau.

I stedet vil Erdogan have den tyrkiske befolkning til at hive deres tyrkiske lira op af pengepungen og bruge dem på lån og investeringer. Det skriver DR.

Gad vide, hvordan inflationen ser ud i Tyrkiet om et år ...

Mest Læste

Annonce