Forlig giver private i ældreplejen 7,50 mere i løn

Ny overenskomst for privatansatte i ældreplejen kan se frem til lønstigning fordelt over de næste tre år. FOA og Dansk Erhverv enige om forlig.

Fagforeningen FOA og arbejdsgiverne i Dansk Erhverv er blevet enige om en treårig overenskomst for privatansatte i ældreplejen - den såkaldte fritvalgsoverenskomst.

Fagforeningens formand, Dennis Kristensen, er tilfreds med aftalen, der havde "en hård fødsel".

- Der er forbedringer for børnefamilierne, for tillidsrepræsentanterne og rimeligt pæne lønstigninger forude for de næste tre år.

- Det tog 24 timer, så det siger næsten sig selv, at det var en hård fødsel, siger formanden.

Forhandlingerne begyndte fredag formiddag og fortsatte indtil lørdag morgen, hvor de to parter nåede til enighed.

Overenskomsten giver 7,50 kroner ekstra i timen forhold til de nuværende timelønninger fordelt over de næste tre år.

Lønstigningen er fordelt med 2,50 kroner ekstra i timen 1. marts 2017, 1. marts 2018 og 1. marts 2019.

Tillæg bliver desuden forhøjet med 1,6 procent hvert år. Aftalen omfatter et par tusind medarbejdere, der er ansat i forskellige plejefirmaer.

Den del af aftalen, som Dennis Kristensen er mest tilfreds med, er en del, som det lykkedes FOA at undgå at få med:

- Nemlig nogle særlige former for lokale lønforhandlinger, som vores arbejdsgiver ville have. Det handler om, at man alle sammen får lønstigninger, men det kan være, at man går glip af en del af lønstigningen, fordi det skal forhandles lokalt.

- Det var den hurdle, der trak flest tænder ud, som det til sidst lykkedes at undgå at få med, siger han.

Forliget skal nu indgå i det samlede mæglingsforslag fra forligsmanden, der formentlig fremsættes om kort tid. Herefter skal medlemmerne stemme om forslaget.

FOA har også fritvalgsoverenskomster med Dansk Industri, DI, og KA-Pleje, hvor der ikke er indgået forlig endnu.

Forhandlingerne med DI om et forlig for de private pleje- og omsorgsansatte brød sammen torsdag, men blev indgået mandag efter weekenden.

/ritzau/

Emneord: Overenskomstaftale, Overenskomster, FOA, Dansk Erhverv, Privat velfærd, Hjemmeplejeområdet, Offentligt privat samarbejde, OPS, Dennis Kristensen, 200317-1
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også