Jens Asbjørn Bøgen
En specialist i Putins måde at tænke på tror, at Rusland kan være klar til at angribe et andet land, men hun er ikke sikker på, det bliver et NATO-land.
En specialist i Putins måde at tænke på tror, at Rusland kan være klar til at angribe et andet land, men hun er ikke sikker på, det bliver et NATO-land.
NATO opruster markant
På det seneste topmøde i Haag har NATO-landene vedtaget et ambitiøst mål: Inden 2035 skal 5 procent af bruttonationalproduktet gå til forsvar og sikkerhed.
Baggrunden for den markante oprustning er blandt andet vurderinger, der peger på, at Rusland vil være i stand til at angribe NATO inden for de næste fem år.
Bliver NATO Putins næste mål? Måske ikke
Rebekah Kofler, analytiker i strategisk militærefterretning, er enig i vurderingen af Ruslands militære kapacitet.
Men i en artikel i The Telegraph argumenterer hun for, at det næppe er et NATO-land, Putin har i sigtekornet næste gang.
Post-sovjetisk nation i farezonen?
Ifølge Kofler er det i stedet mere sandsynligt, at Putin retter blikket mod en tidligere sovjetrepublik uden for NATO – for eksempel Moldova.
Penge alene stopper ikke Rusland
Kofler advarer om, at hverken store pengebeløb eller avanceret teknologi alene kan sikre freden.
Det NATO har allermest brug for, er en klar og langsigtet strategi – baseret på dyb forståelse af Ruslands militære doktrin og psykologiske tilgang til krigsførelse.
NATO overså advarslerne om Krim
Tilbage i 2013 – få måneder før Rusland annekterede Krim – blev NATO orienteret om Kremls sandsynlige krigstaktikker, fortæller Kofler.
Alligevel formåede hverken Pentagon eller NATO’s øvrige styrker at udvikle en effektiv modstrategi.
Ruslands strategi: Ram dér, hvor det gør ondt
Ifølge Kofler bygger Ruslands militærstrategi på idéer fra den britiske krigsteoretiker Sir Basil Liddell Hart – en tilgang, der foretrækker indirekte angreb frem for ren råstyrke.
Kreml slår til dér, hvor modstanderen er svag, og undgår direkte konfrontationer med overlegne styrker.
Ukraine kan være en undtagelse, men Kofler forventer, at Rusland vil vende tilbage til asymmetrisk krigsførelse i kommende konflikter.
Sådan vil Rusland lamme NATO’s beslutningskæde
Rusland ved, at en teknologisk konfrontation med NATO ikke kan vindes. I stedet vil Kreml forsøge at forstyrre alliancens beslutningskæde – den såkaldte “kill chain.”
Det kan betyde tidlige angreb på satellitter, kommunikation og efterretningssystemer (C4ISR), som er helt centrale for NATO’s moderne krigsførelse.
Rummet – NATO’s akilleshæl?
Ruslands evner inden for rumkrigsførelse er ikke længere teoretiske. Fra GPS-forstyrrelser til anti-satellitmissiler og laserteknologi – Kreml råder over et omfattende arsenal.
Endnu mere bekymrende er meldinger om, at Rusland arbejder på en satellit med mulighed for at medbringe atomladning, der kan lamme vestlige systemer i rummet.
Cyberkrig: Den tavse trussel
Cyberangreb er en central del af Ruslands militære strategi. Gentagne gange er russiske aktører trængt ind i vestlige systemer for at skaffe efterretninger og skabe kaos.
Kofler advarer om, at Rusland formentlig allerede har adgang til kritisk infrastruktur i både Europa og USA – og dermed kan gennemføre sabotage samtidig med militære operationer.
Beskyttelse af undersøiske kabler og rørledninger
Ruslands hemmelighedsfulde dybhavsprogram, GUGI, mistænkes for at stå bag flere sabotageaktioner i Østersøen.
Truslen rækker længere end datakabler – også energiforsyningen er i fare, som Nord Stream-sprængningen i 2022 viste.
Derfor må NATO øge overvågningen og beskyttelsen af disse sårbare infrastrukturer til havs, understreger Kofler.
NATO står over for en akut udfordring
Kofler peger på, at Rusland i dag producerer mere ammunition på tre måneder, end Europa formår på et helt år.
Hvis NATO skal følge med, kræver det en hurtig oprustning og en genopbygning af forsvarskapaciteten.
Mens Rusland strammer op på værnepligten, har de fleste europæiske lande stadig frivillig militærtjeneste.
Muligheden for at handle er der – men ikke for evigt, lyder advarslen fra analytikeren.
