Lucas A
Den forbindes med hygge og sociale sammenkomster, men i længden kommer leveren til at betale prisen.
Øl opfattes ofte som en mere uskyldig form for alkohol. Den forbindes med hygge, uformelle sammenkomster og afslapning efter en lang dag.
Mange anser den for at være mindre skadelig end spiritus. Den opfattelse stemmer dog ikke overens med forskningen.
Det skriver det polske medie Kobieta.
Ifølge eksperter udsætter regelmæssigt ølforbrug leveren for præcis de samme risici som stærkere alkoholiske drikke.
Fedtlever, kroniske betændelsestilstande og skrumpelever kan opstå, selv når alkoholen indtages i form af pilsnere eller andre lyse varianter. Leveren reagerer ikke mildere, blot fordi alkoholprocenten er lavere.
En væsentlig årsag til øllens problematiske rolle er dens tilgængelighed og udbredelse. Øl indgår ofte som en naturlig del af hverdagen, uden at man nødvendigvis tillægger det nogen større betydning. Et par flasker til aftensmaden, en dåse foran fjernsynet eller et glas med vennerne kan tilsammen udgøre en betydelig belastning for kroppen over tid.
I flere europæiske lande er ølforbruget højt. I Danmark drikker den gennemsnitlige borger omkring 65 liter øl om året på trods af, at forbruget i de seneste år er faldet markant.
Slukker ikke tørsten
Mange vælger øl i varme perioder med den tro, at det virker slukkende på tørsten. Det modsatte er dog tilfældet. Ethanol virker dehydrerende og medfører tab af vigtige elektrolytter.
Selv alkoholfri øl indeholder ofte op til 0,5 procent alkohol og bør derfor ikke betragtes som helt neutrale.
Leverskader udvikler sig ofte i stilhed. Symptomer viser sig typisk først i et fremskredent stadie, hvor træthed, væskeophobning og gullig hud kan være tegn på alvorlig skade. På det tidspunkt er det vanskeligt at vende udviklingen.
Sundhedsmyndigheder og forskere er enige i, at der ikke findes et sikkert niveau for alkoholindtag. Øl fremstår som en mildere drik, men kan ved regelmæssigt forbrug få alvorlige konsekvenser.
