-
Kommunerne oplever en voksende gruppe af psykisk syge, der umiddelbart ikke vurderes at være tilstrækkeligt behandlede til, at de og deres omgivelser kan have et anstændigt liv, skriver Helle Linnet.
-
Borgeren skal sættes først, er Ledelseskommissionens budskab til os offentlige ledere. Jeg kunne ikke være mere enig – og ved, at det kræver både større tillid og et meget løsere kontrolgreb at gøre det nemt for medarbejderne at skabe god velfærd.
-
Den nye benchmarking af kommunernes succes på med at få ledige i arbejde måler tilsyneladende på effekt, men kun for borgere på bestemte ydelser. Det giver på ingen måde et retvisende billede af effekten af den kommunale beskæftigelsesindsats, skriver Helle Linnet.
-
Endnu engang er en minister ude med kritik af kommunerne – denne gang sundhedsministeren, der kalder det nære sundhedsvæsen for en ’syg patient’ og revser os for uacceptable og uforklarlige forskelle i sundhedsindsatsen. I kommunerne undrer vi os.
-
Borgere med både misbrug og psykiske lidelser er blandt de mest udsatte og sårbare. At flytte deres behandling til regionerne vil kappe tovet i den sammenhængende indsats. Hold hellere fast i de gode erfaringer og tværgående tænkning i kommunerne.
-
Som chefer i kommunerne har vi ansvar for at udmønte de politiske beslutninger fra Christiansborg og byrådene med afsæt i de værdier og den tænkning, som ligger bag. Det er den virkelighed, vi lever i, skriver FSD i et svar til sociale bevægelser.
-
FSD har i dag skrevet til sundhedsministeren og til de sundhedspolitiske ordførere i Folketinget med en opfordring til at bevare behandlingen af misbrugere med dobbeltdiagnoser på kommunale hænder – for at sikre en helhedsorienteret indsats.
-
Vi sætter ikke besparelser over hensynet til syge borgere. Vi følger, fortolker og støtter op om intentionerne i beskæftigelseslovgivningen, der siden 2012 har haft fokus på borgerens ressourcer og på, at færre skal være på passiv forsørgelse.
-
Med udspillet "Sundhed. Hvor du er" ønsker regeringen, at kommunerne skal løfte en stor del af den behandling, som nu finder sted i regionerne. Vi er klar - når pengene engang følger med. For ellers kommer vi aldrig i mål med det nære sundhedsvæsen.
-
Året, der gik: Større efterspørgsel på arbejdskraft, samarbejde på tværs om borgerne og færre reformer er de indtryk, 2017 efterlader på beskæftigelsesområdet. I 2018 skal unge, der ikke følger deres egne eller vores forhåbninger, have fuldt fokus.
-
Flere har brug for en specialiseret social indsats, men politikerne vil ikke give flere penge. Samtidig giver de heller ikke lov til at tilrettelægge tilbuddene mere fleksibelt, så det kunne gavne både økonomi og borgere. Det regnestykke går ikke op.
-
Mange danskere føler sig udenfor samfundets fællesskaber. Kommunernes samspil med det frivillige Danmark er en del af løsningen, og en ny civilsamfundsstrategi skal være med til at bane vejen for samarbejdet, skriver Mai Mercado.
-
Hvordan ser det danske velfærdssystem ud om fem eller ti år? Hvad definerer god velfærd – og hvem har ret til den? Med bl.a. rettighedstænkning og demografi er velfærden under pres, så svaret er, at det ikke er kommunernes ansvar alene at afgøre.
-
Politikernes puljetyranni med ældremilliard, værdighedsmilliard, klippekort til serviceydelser og akut- og køkkenpuljer gør økonomien på ældreområdet både diffus, uigennemskuelig og løsrevet fra den almindelige, politiske prioritering.
-
Der er et kæmpe behov for både at forenkle og forbedre lovgivningen, som vi er blevet lovet af politikerne gang på gang de senere år – uden at det er sket. Det er ikke holdbart hverken politisk eller administrativt, skriver FSD's bestyrelse.
-
Bedre genoptræning, mere sygepleje og forebyggelse er resultater af den kommunale sundhedsindsats de seneste ti år. Men samarbejdet med lægerne halter stadig, og demografien presser både økonomi og faglige kompetencer. Det kræver nye løsninger.
-
Kommunerne har taget et godt ryk fremad i indsatsen for udsatte børn og unge. Men overgangen fra barn til voksen er stadig udfordret af et mismatch mellem økonomi og lovgivning på den ene side og forventninger til kommunernes formåen på den anden.
-
Hvad bekymrer mig mest, når det gælder velfærdssamfundets fremtid og spørgsmålet om, hvem der er inde – og ude? De gør de dumme unge. De tunge kataloger.
-
Nytænkning i den måde, det offentlige løser opgaverne på, er afgørende for at få mest muligt ud af borgernes skattekroner. Derfor skal de offentlige velfærdsopgaver konkurrenceudsættes, og vi skal lære af de dygtigste kommuner.
-
Vi kan bruge de 45 mia., socialområdet koster, væsentlig bedre. Det forudsætter bedre samarbejde og mere fokus på det, der virker, skriver Socialcheferne i en reaktion på ny beretning fra Rigsrevisionen.
-
Som offentlige ledere stiller vi gerne op til det servicetjek af vores evner og kompetencer, som ledelseskommissionen lægger op til. Vores ambition er helt på linje med regeringens – at sikre den bedst muligt ledelse af offentlige sektor.
-
FSD opfordrer Socialministeriet til at sætte gang i en analyse af mekanismerne bag, hvorfor tilgangen af borgere til det specialiserede socialområde fortsat vokser – og dermed også udgifterne.
-
Kommunalreformen kan fejre ti års jubilæum i år. Det har været ti arbejdsomme år, som har gjort kommunerne til hovedaktør på velfærd med det borgerrettede perspektiv i centrum.
-
Danskerne kan med rette forvente offentlige velfærdstilbud i verdensklasse, skriver regeringen i sit nye grundlag, men samtidig skal væksten i de offentlige udgifter holdes nede. Det kræver en prioriteringsdebat, vi i kommunerne gerne bidrager til.
-
Hvis vi også fremover skal kunne hjælpe de allermest sårbare borgere, skal vi kunne differentiere: Hvem er ’værdigt trængende’ med retten til at modtage hjælp – og hvem er ikke?
