FTF: Stadig brug for nye dagpengeregler

Om få dage mister tusinder af ledige retten til dagpenge. En ny uddannelsesordning giver dem rent økonomisk en stakket frist frem til sommer, men lappeløsninger er ikke nok. Der er stadig brug for at ændre på dagpengereglerne, mener hovedorganisationen FTF.

Om få dage bliver bekymring og frygt til barsk virkelighed for tusinder af ledige: Dagpengene stopper, og regningerne skal fremover betales af kontanthjælp eller ægtefællens indkomst. Mange må lægge deres liv om, skære kraftigt ned på alle udgifter, måske sælge huset og flytte.

Regeringen har imidlertid givet de ledige en ny livline: Hvis man inden for det næste halve år tager et kortere uddannelsesforløb, kan man få en ydelse, der stort set svarer til dagpenge. Ordningen løber kun til sommer, så der er tale om en stakket frist - men de kommunale jobcentrene må gøre deres yderste for at bruge den mulighed, understreger formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey.

"De mange ledige, der om ganske kort tid mister dagpengene, har brug for hjælp her og nu for at komme væk fra kontanthjælpen. Vi vil følge med i, at jobcentrene bruger de muligheder, de rent faktisk har, for at hjælpe de mange ledige falder ud af dagpengesystemet. De må ikke passivt bare modtage alle de nye kontanthjælpsmodtagere, der kommer fra a-kasserne", siger Bente Sorgenfrey.

En god cocktail
Hun peger på, at jobcentrene især bør bruge den nye ordning med uddannelsesydelse, som træder i kraft lige efter nytår. Her kan ledige med forsørgerpligt modtage 80 procent af dagpengene, hvis han eller hun har indgået aftale om at begynde på et uddannelsesforløb inden for det næste halve år (se boks).

Bente Sorgenfrey opfordrer desuden kommunerne til at kombinere uddannelsesydelsen med at ansætte ledige i fagligt relevante løntilskudsjob.

"Et uddannelsesforløb vil typisk kun være på fire til otte uger. Så det vil være en rigtig god cocktail at kombinere en uddannelse med et fagligt relevant løntilskudsjob, som åbner beskæftigelsesmuligheder og holder kompetencerne ved lige", siger Bente Sorgenfrey.

Brug for en varig løsning
Men FTF's formand gentager også sin opfordring til regeringen til at se på en mere varig løsning for de ledige. Konkret er der brug for at lempe genoptjeningskravet og mulighederne for at få supplerende dagpenge, mener hun.

"Akutpakken og uddannelsesordningen er udmærkede initiativer, som vil hjælpe en del af de ledige her og nu. Men det er ikke nok. De kæmpeproblemer, som dagpengereformen har medført, kræver mere end lappeløsninger. Der er brug for varige løsninger", siger Bente Sorgenfrey.

Centralt at lempe genoptjeningskravet
Først og fremmest er der brug for at lempe kravet om, hvor meget man skal arbejde for at genoptjene sin ret til dagpenge, mener Bente Sorgenfrey. Som det er nu, skal man i løbet af tre år arbejde 52 uger på fuld tid for at gøre sig fortjent til genoptjening af dagpenge, når dagpengeperioden er udløbet.

"Det er et urimeligt og urealistisk, for det kan stort set kun kan lade sig gøre at leve op til, hvis man har fast arbejde. Reglen gør det uattraktivt for ledige at tage fx småjob eller korte vikariater, som ellers kunne holde kompetencerne ved lige og give en tættere forbindelse til arbejdsmarkedet.", siger Bente Sorgenfrey.

Hul i hovedet
Desuden vil det også gøre et indhug i langtidsledigheden, hvis man lemper de stramme regler om supplerende dagpenge, mener FTF.

I dag kan ledige supplere løse timer og deltidsjob op med dagpenge i en periode på kun 30 uger. Herefter skal man melde sig fuldtidsarbejdsløs. FTF mener, at man i hele arbejdsløshedsperioden skal kunne supplere løse timer med dagpenge.

"Begrænsningen på 30 uger er hul i hovedet. Reglen virker som en bremseklods for at tage løse arbejdstimer for den ledige. Det rammer fx skolevikarer, musikere og skuespillere, hvor løse timer og dage er en naturlig del af arbejdsmarkedet. Reglerne passer ikke til virkeligheden", siger Bente Sorgenfrey.

"Vi har brug for et dagpengesystem, som motiverer ledige til at søge job, hente erfaringer og skabe kontakt til arbejdsmarkedet, ikke det modsatte. Et klogt og godt dagpengesystem er desuden en forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked og dermed af vital betydning for den danske konkurrenceevne", siger FTF's formand. 

Emneord: Dagpenge, Dagpengeregler, Uddannelsesordning, Lappeløsninger, FTF, Dagpengeret
FTF på DenOffentlige.dk FTF er 450.000 danskere...
Aktivitet: Artikler: 86 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 30.05.18 Velfærd
    Regeringen: Flere skal i arbejde - og blive i jobbet

    Mangel på arbejdskraft må ikke bremse væksten i Danmark. Regeringen vil med et nyt udspil gøre 20.000 flere jobparate, give flere ledige mulighed for at blive opkvalificeret og fordoble karantænen for at sige sit job op uden at have et andet på hånden eller sige nej til et job.

  • 14.12.17 Velfærd
    DGI: Lovændring gør det nemmere at være frivillig

    DGI og DIF glæder sig over den lovændring, Folketinget har vedtaget, som gør det nemmere at være frivillig.

  • 19.12.16 Politik
    FTF: Om ti år vil den offentlige sektor mangle 59.000 par hænder

    Der bliver brug for ekstra 59.000 flere offentligt ansatte, hvis velfærden skal følge med befolkningstilvæksten og holde trit med samfundsudviklingen. Det viser en ny beregning fra FTF.

  • 22.06.16 Politik
    Center for Offentlig Innovation fortsætter

    Regeringen og KL har aftalt at forlænge centeret for en ny periode i forbindelse med aftalen om den kommunale økonomi for 2017. FTF glæder sig over, at centeret kan fortsætte sit vigtige arbejde.

  • 19.11.15 Velfærd
    FTF: Finanslov skader både erhvervsliv og velfærd

    Finanslovsaftalen skærer hårdt i uddannelse, forskning og arbejdsmiljø, og det skader både den offentlige og private sektor. Omprioriteringsbidrag i den offentlige sektor og nyt udgiftsloft i kommunerne frem til 2019 vil betyde mindre velfærd og færre velfærdsmedarbejdere, selvom en del af pengene tilbageføres til udvalgte områder i det offentlige. Der er råd til mere velfærd og offentligt forbrug, fastslår