Forside Generelle nyheder 1,3 millioner danskere har brugt den: Populær app lukker permanent

1,3 millioner danskere har brugt den: Populær app lukker permanent

telefon, mobil, smartphone
Shutterstock

Nu er det slut.

Lige nu læser andre

Mobilen er blevet en fast del af hverdagen for mange danskere.

Den bruges til alt fra beskeder og betalinger til at finde vej, når man er udenbys.

Hvis du indimellem rejser med offentlig transport, bruger du sikkert også din smartphone til at holde styr på afrejsetider og billetter.

Såfremt det er tilfældet, bør du være opmærksom på, at der nu vinkes farvel til en populær løsning.

Slut efter 6 år

Efter seks år med billetkøb på mobilen via DOT Billetter app, lukker appen.

Læs også

Det sker, efter at alle billettyper i appen i løbet af efteråret er flyttet til Rejsebillet og Rejsekort-appen.

Det gælder Ungdomskort, Pendlerkort, Pendler20, Erhvervskort, Enkeltbillet, City Pass, Eventbillet, 12-timersbillet, og nu er overgangen til den nye app altså fuldendt. 

Med Rejsebillet og Rejsekort-app får passagererne en samlet og ensartet rejseoplevelse, uanset hvor i landet de rejser, og uanset om de bruger Pendlerkort, Enkeltbillet eller Rejsekort. 

”Nu har vi i DOT nået vores mål om at samle kunderne i fælles, landsdækkende løsninger. Det gør det både nemmere for passagererne og mere effektivt for trafikselskaberne. Med Rejsebillet og Rejsekort-app er det nu muligt at købe billet eller checke ind fra mobilen i hele Danmark,” siger Stine Sander, der er formand for DOT og direktør for kunder og kommunikation i Movia. 

Udover køb af billetter og kort i Rejsebillet, kan man selvfølgelig også med fordel bruge den velkendte Rejsekort-app til nemt at checke ind og ud af rejsen. Begge apps dækker hele landet.

Læs også

Fakta 

  • DOT Billetter app lukkede for salg af billetter 16. december 2025. Frem til 31. december kan man fortsat tilgå trafikinformation.
  • I Rejsebillet-appen kan der købes pendlerkort og billetter til rejser med kollektiv transport i hele landet.
  • Hvis man vil checke ind og ud på rejsen er Rejsekort-appen et godt alternativ. 
  • Rejsekort-appen har over 2 millioner brugere, mens Rejsebillet har over 1 million brugere.  
  • Der har, siden Rejsebillet blev indført, været over 7,5 millioner gennemførte køb i Rejsebillet.   
  • DOT Billetter app blev lanceret i juni 2019 og har inden for det seneste år haft 1,3 millioner brugere.  
  • DOT (Din offentlige transport) er et samarbejde mellem Metroselskabet, Hovedstadens Letbane, DSB og Movia, der skaber sammenhængende transport på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. 
Ads by MGDK