Forside Generelle nyheder 5 danskere vandt i Lotto og Eurojackpot: Vinderne kommer fra...

5 danskere vandt i Lotto og Eurojackpot: Vinderne kommer fra samme landsdel

Lotto, Eurojackpot
Danske Spil

Danske Spil skriver, at weekenden endte 5-0.

Lige nu læser andre

Det blev 5-0 til Jylland, da Danske Spil i sidste uge trak lod i de største lotterier – Lotto, Eurojackpot og Klasselotteriet.

Der var fem gevinster i millionklassen, og de endte alle fem i Jylland.

Det blev 1-0, da den største og første af gevinsterne blev trukket i Eurojackpot tirsdag aften, hvor en heldig dansker vandt en andenpræmie til en værdi af hele 1.827.440 kroner.

Danske Spil har endnu ikke haft kontakt til ejeren af gevinsten, som er vundet på en kupon, der er blevet købt hos OK Plus i Dybbøl.

Onsdag – den 15. i måneden – blev det både 2-0 og 3-0 til Jylland, da der blev trukket lod i Klasselotteriet.

Læs også

De fleste af milliongevinsterne blev vundet på dele-lodder, men to heldige vindere vandt hele gevinsten selv.

Den største vinder i Klasselotteriets oktober-trækning kommer fra Sydjylland og vinder hele 1.275.060 kroner.

Den næststørste kommer fra Aarhus og vinder 1.003.030 kroner.

Lørdag aften var det tid til Lotto, men det var først under ekstratrækningen Millionærchancen, at den jyske millionær-føring blev øget.

Det blev 4-0 da en kunde fra Vejle vandt 1.000.000 på en kupon, der var købt via mobiltelefonen, og endelig blev det 5-0, da en heldig kunde hos Danske Spil vandt 1.000.000 på en kupon, der var blevet købt hos Spar i Skals nord for Viborg.

Læs også

Hos Danske Spil glæder man sig over, hver gang der er lejlighed til at uddele store gevinster.

“Det er altid en fornøjelse at se, hvordan heldet fordeler sig rundt i landet. Milliongevinsterne er blevet en fast tradition hver uge, men det gør det bestemt ikke mindre glædeligt,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag både Lotto, Eurojackpot og Klasselotteriet.

Da der ikke var nogen, der vandt førstepræmien i Lotto, er førstepræmiepuljen i næste uge nu helt oppe på 18 millioner kroner.

Til gengæld er førstepræmiepuljen i Eurojackpot i morgen oppe – eller nede, alt efter hvordan man ser på det – i 63 millioner kroner, eftersom en heldig kartoffel fra den tyske delstat Hessen vandt hele 439.133.535 kroner fredag aften.

Hvis man kigger på et kort, kan man se, at Hessen også er lige vest for Lillebælt…

Læs også

Lotto, vindertal 18. oktober:

10, 11, 12, 14, 27, 32, 33

Lotto, tillægstal 18. oktober:

23

Ads by MGDK