Forside Generelle nyheder Ældre mand fra Midtjylland gjorde noget, han sjældent gør: Så...

Ældre mand fra Midtjylland gjorde noget, han sjældent gør: Så tog sagen en uventet drejning

Danske Spil,lotto,eurojackpot
Shutterstock

Manden havde aldrig drømt om, at det skulle ske.

Lige nu læser andre

Held; ikke andet end held.

Udover selvfølgelig at købe en kupon, er det det eneste, det kræver for at vinde en stor gevinst i et af Danske Spils lotterier.

Det må en ældre mand fra Midtjylland sande, efter at han for nyligt blev medlem nummer 4.673 i Danske Spils Millionærklub – efter mange år, hvor han havde forsøgt at bruge sin sunde fornuft og gode evner til at vinde i Tips.

”Jeg har spillet siden slutningen af 60’erne. Det var Tips, dengang. Jeg spillede sammen med en kammerat, og vi gik helt vildt op i det. Vi læste Tipsbladet og lagde en plan for de engelske kampe. Vi syntes, vi var så gode. Vi vidste, vi havde vundet. Indtil vi så ikke havde vundet alligevel, og så vandt vi bare aldrig, men sådan er det. Jeg havde med tiden vænnet mig til, at sådan skulle det være, og så…” siger han og lader den hænge i luften, før han tilføjer:

Læs også

”Jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle vinde så mange penge.”

Men det skulle han: Gevinsten lød på i alt 4.100.144 kroner via en andenpræmie i Eurojackpot, og det havde intet med evner at gøre. Han var bare heldig.

”Jeg købte en kupon, det er ikke ret tit, jeg gør det. Jeg købte fire rækker, men jeg kunne have nøjes med en enkelt, for det var den første række, jeg vandt på,” griner han.

”Nu har jeg så prøvet at vinde den store gevinst, og det har været en stor glæde at prøve det, og at kunne nyde det hele på en lidt anden måde. Jeg er folkepensionist, og nu skal jeg ikke bekymre mig om noget. Det er dejligt. Og så har jeg mulighed for at glæde andre mennesker også. Jeg har jo sparet sammen til min alderdom, så det er ikke sådan, at jeg står og mangler noget, men det her giver en mulighed for at give den lidt ekstra i hverdagen,” siger han.

”Nu kan jeg give en ting til børnene og til børnebørnene. Jeg kan invitere folk ud. Det føles rart at have mulighed for at dele lidt med gode venner eller familien på den måde,” siger han.

Og så gør det ham ikke så meget, at han måtte vente så mange år på den store gevinst.

”Det var nu, det skulle være, og det kan man ikke klage over. Nu kan jeg hjælpe børn og børnebørn og give dem gode oplevelser, som vi kan have sammen. Det er en stor glæde, at jeg nu har råd til at nyde livet sammen med dem,” siger han.

Læs også

Ads by MGDK