Forside Generelle nyheder Andel Energi udsender advarsel til kunderne: Sådan skal de forholde...

Andel Energi udsender advarsel til kunderne: Sådan skal de forholde sig

Andel Energi
Andel Energi

“Modtager du sådan en besked, skal du…”

Energiselskabet Andel Energi oplever lige nu, at deres navn bliver misbrugt i flere forsøg på svindel.

Bekymrede kunder har henvendt sig direkte til Andel Energi, efter de har modtaget mistænkelige mails – og det har resulteret i, at selskabet har udsendt en advarsel via ‘Mit digitale selvforsvar’.

I én af beskederne, der er i omløb, bliver der krævet en specifik betaling på 322 kroner.

Beløbet er valgt meget bevidst, da det virker troværdigt – og dermed får flere til at overveje at betale med det samme.

Ifølge energiselskabet er der tale om et udspekuleret fupnummer, som man for alt i verden skal undgå at reagere på:

“Flere kunder har gjort os opmærksom på, at de har modtaget en mail om en ubetalt regning på 322 kroner. Mailen er ikke fra Andel Energi. Så undgå at trykke på links og slet mailen,” lyder det klare budskab.

Kontakt via officielle kanaler

Svindlerne bruger flere forskellige metoder og trusler til at lokke personlige oplysninger ud af folk. Det kan for eksempel være:

  • Opdater din betalingsmetode for at undgå afbrydelser i tjenesten
  • Din seneste regning er blevet betalt to gange, så du får penge tilbage.
  • Du skal kontakte Andel Energi for at få pengene udbetalt, og husk at opdatere dine betalingsoplysninger.
  • Du har en ubetalt regning, og der vil blive lagt renter på, hvis du ikke betaler hurtigt.
  • Du har en ubetalt regning, men hvis du betaler indenfor 2 dage, får du en andelsrabat.
  • Hvis du ikke opdaterer dine betalingsoplysninger, kan dit abonnement ikke fornyes, og din konto hos Andel Energi vil blive lukket permanent.

“Modtager du sådan en besked, skal du endelig ikke trykke på links men slette SMS’en eller mailen,” skriver Andel Energi i advarslen.

Er man i tvivl om sin regning, anbefales det at logge ind via selskabets hjemmeside eller app.

Her kan man altid trygt se, om der reelt ligger et udestående beløb og venter på at blive betalt.

Du kan se et eksempel på et svindelmail herunder.

Ads by MGDK