Forside Generelle nyheder Bankerne har gjort det i flere år: “Danskere har fået...

Bankerne har gjort det i flere år: “Danskere har fået opkrævet penge, de slet ikke skyldte”

pensionist, penge
Shutterstock

Det er ikke kun enkelte sager, der er tale om.

Lige nu læser andre

Der har de seneste år været en række eksempler på, at nogle af landets største banker har opkrævet forkert gæld fra helt almindelige danskere.

Endda på trods af, at bankerne har vidst, at gælden var forkert.

Det gælder blandt andet Danske Bank og Nordea, hvor cirka 355.000 og 154.000 inkassosager har været berørt. Finanstilsynet har i alt givet 22 påbud til 5 forskellige banker.

Nu vil regeringen give tilsynet endnu bedre mulighed for at skride ind over for ulovlig gældsinddrivelse.

Banker skal kunne straffes med bøde, der kan løbe op i millionstørrelse, hvis de fortsætter inddrivelsen, selvom de ved eller burde vide, at gælden er forkert opgjort eller forældet.

Læs også

”Man skal kunne stole på sin bank. Desværre har vi set slemme eksempler på, at helt almindelige danskere har fået opkrævet penge, de slet ikke skyldte, fordi nogle af vores største banker ikke har haft styr på deres systemer,” siger erhvervsminister Morten Bødskov og fortsætter:

“Nu sikrer vi, at der handles hurtigere i fremtiden, hvis bankerne opkræver gæld ulovligt fra deres kunder. Samtidig har Finanstilsynet tydeliggjort, hvad de forventer af bankerne på det her område. Derfor ser vi forhåbentlig ikke flere sager, hvor sagesløse bankkunder får opkrævet gæld i strid med dansk lov.”

Regeringen foreslår konkret, at Finanstilsynet skal kunne politianmelde en bank, der fortsætter systematisk inddrivelse af gæld, som banken ved eller burde vide er fejlbehæftet.

Som reglerne er i dag, kan Finanstilsynet give et påbud og først politianmelde, hvis påbuddet ikke bliver efterlevet.

Regeringen foreslår også, at der stilles krav til bankernes ledelse om at holde øje med, at en sag om ulovlig gældsinddrivelse bliver håndteret.

Læs også

Det omfatter også, at Finanstilsynet løbende får besked om, hvordan oprydningsarbejdet skrider frem.

Endelig har Finanstilsynet netop udgivet en vejledende udtalelse, der beskriver, hvilke krav der stilles til bankerne.

Sammen med de nye initiativer skal den være et værn imod, at almindelige danskere skal opleve at få opkrævet penge af banken, som de faktisk ikke skylder.

Ads by MGDK