Det ser ikke ud, som det plejer.
Lige nu læser andre
Når man handler ind til hverdagen, er det ofte små ting, der gør forskellen.
Indkøbskurven fyldes med de samme varer uge efter uge, og mange tænker sjældent over emballagen, produktet er pakket ind i.
Flere supermarkedskæder arbejder dog løbende på at gøre produkterne lidt grønnere og lidt lettere at sortere.
Derfor leger de med alt fra nye materialer til smartere løsninger, og det ser vi et eksempel på netop nu.
Fjerner det helt
Coop har fjernet plastlåget på creme fraiche fra vareserien ”Coop”. Det giver en reduktion på godt 3 gram plast per produkt.
Læs også
Det lyder måske ikke af meget, men når det handler om låget på 4,7 millioner bægre med creme fraiche, så bliver det til en årlig reduktion på hele 15 ton plast.
Reduktionen i plast på 4,7 millioner bægre svarer til en CO2-reduktion på 58 ton.
Det har ikke betydning for indholdet eller længden på holdbarheden, at Coop fjerner det traditionelle låg.
De nye bægre har i stedet en tynd folie på, der fungerer som låg og sikrer produktets kvalitet. Forbrugerne mærker kun forskellen i skraldespanden: et unødvendigt plastlåg mindre.
Ifølge Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet i Coop, viser de nye bægre med creme fraiche endnu engang, at det er muligt at fjerne unødvendig plast fra varerne uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Læs også
Og det viser desuden, at små ændringer kan gøre en stor forskel, når der er tale om millioner af produkter.
”Det er ikke længe siden, vi introducerede hakkekød i flowpack-emballage, og vi fjernede skruelåg på vores mælk. Og nu siger vi farvel til plastlåget på creme fraiche. Tiltagene er en del af Coops emballagestrategi om at vælge de bedst mulige materialer, reducere mængden af unødvendig emballage og samtidig gøre det lettere for forbrugerne at sortere og genanvende deres affald,” siger han.
Det nye låg kommer på alle creme fraiche fra Coop-serien, det gælder både varianter med 6 og 18 procent. Kunderne kan finde de nye bægre med creme fraiche i alle Coops butikker.