Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

De fleste danskere bruger det hver dag: Mange er ikke klar over, at det kan udvikle allergi hos unge

Generelle nyheder

19/06/2025 15:17

Lukas Andreas

Der er set en stigning i antallet af unge, der får allergien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ifølge en ny opgørelse fra Ønskeskyen er parfume i top-tre over de mest populære gaveidéer blandt unge drenge – kun overgået af Apple Airpods og Ralph Lauren-tøj.

Parfumens popularitet vækker bekymring hos både eksperter og skønhedsbrandet Purely Professional, der siden 2010 har arbejdet for mildere og gennemsigtige produkter uden parfume og anden unødvendig kemi. 

"Vi ser en udvikling, hvor teenagedrenge i stigende grad benytter parfume dagligt og i store mængder. Det kan skabe uhensigtsmæssige rutiner og øger risikoen for hudproblemer og allergier," fortæller Julie Kampmann, direktør i Purely Professional. 

Parfumeallergi er en livslang tilstand

Ifølge Videnscenter for Allergi er der en stigning i parfumeallergi blandt børn og unge under 15 år. Hvor det tidligere hyppigst var kvinder, der udviklede parfumeallergi, har man igennem de seneste år set en stigning af tilfælde blandt drenge og mænd i takt med et øget forbrug af parfume og parfumerede produkter.

"Flere unge bruger parfume uden at vide, hvilke konsekvenser det kan have for deres hud. Parfumen bruges oftest sammen med andre parfumerede plejeprodukter som shampoo, deodorant eller bodylotion eller parfumeret vaskepulver og skyllemiddel. Disse mange eksponeringer øger risikoen for at udvikle parfumeallergi og sker det, så er det en tilstand, man har resten af livet," forklarer Julie Kampmann.

Hun peger samtidig på, at tendensen også taler ind i en større udfordring, hvor børn og unge tidligt bliver eksponeret for voksnes skønhedsidealer og identitetsmarkører, ofte uden den nødvendige viden eller vejledning.

En opfordring til forældre og producenter

Purely Professional opfordrer både forældre og producenter til at tage ansvar og guide unge i retning af en sundere og mere balanceret tilgang til kropspleje.

"Vi ved godt, at mange unge er nysgerrige på duft og identitet, og det skal der også være plads til. Men det er vigtigt, at vi som voksne hjælper dem med at forstå, at parfume ikke er noget for børn og ikke behøves at bruges i store mængder – særligt ikke kombineret med andre stærkt parfumerede produkter," fortæller Julie Kampmann.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK