Af Thomas Bjørner, forsker i digitale læringsspil og medieinnovation ved Aalborg Universitet, og Kim Høgskilde, formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler
Den danske skole er blandt verdens mest digitaliserede, og det har skabt debat om digitale læremidlers rolle. Desværre reduceres debatten ofte til et enten-eller-standpunkt, hvor analoge og digitale læremidler sættes op mod hinanden. I den polariserede tilgang overses nuancer, der viser, hvordan de to typer læremidler kan komplementere hinanden i undervisningen.
Digitale og analoge læremidler tilbyder forskellige ressourcer og bør betragtes som komplementære værktøjer. Hvis digitale læremidler blot blev designet til at efterligne analoge, ville de ikke tilføre merværdi. De kan for eksempel ikke give den samme taktile sanselighed eller fælles læseoplevelse som fysiske bøger. Ny forskning fra Aalborg Universitet fra 2022 til 2024 viser imidlertid, at digitale læremidler kan forbedre elevernes læring og engagement, især når de imødekommer og tager højde for specifikke udfordringer, som eleverne oplever med analoge materialer.
Lærere rapporterede problemer med at læse komplekse fortællinger i bogform. Spilbaseret undervisning, der inkluderede interaktive elementer som at finde historiske genstande, gav 85 procent af eleverne forståelse af historiske progression, mens kun 33 procent opnåede det med bøger. 78 procent af eleverne var desuden engagerede i den digitale version af historien mod 27 procent i den analoge læsning. Ligeledes rapporterede kemilærerne om elevers udfordringer med forståelse af det periodiske system, hvor kemispil, der involverede interaktiv organisering af grundstoffer, gav et signifikant bedre læringsengagement.
Digitale læremidler har desuden som fordel, at de i højere grad kan understøtte undervisningsdifferentiering, tilbyde individuelle motivationselementer og er nemt tilgængelige.
Lærerens frie valg er nøglen
Lærernes faglige vurdering må ikke begrænses ved at indskrænke adgangen til et varieret udvalg af analoge og digitale undervisningsmidler. Når lærere har frihed til at vælge og kombinere ressourcer, kan de tilpasse undervisningen til hver enkelt elevs behov.
En ensidig tilgang, der favoriserer ét format over et andet, risikerer at hæmme elevernes læring og engagement. I stedet kan en differentieret metode, der udnytter styrkerne ved både analoge og digitale formater, skabe en mere dynamisk og inkluderende undervisning. Det sikrer, at alle elever får de bedste forudsætninger for at lære og trives.
