Der er ikke mange, der har købt bilen.
Lige nu læser andre
De fleste der kører elbil er allerede godt klar over, at de trækker godt på de første meter.
Da Hyundai sendte Ioniq 5N på gaden i 2023, var dog alligevel svært ikke at spærre øjnene op for den acceleration og fart, bilen besad.
På papiret lignede den en fornuftig familievogn, men så havde den bare lige 650 hestekræfter oveni.
Biljournalisterne var ellevilde, men på vejene er bilen stadig en sjælden fugl.
Sådan skriver TV 2 Norge i artiklen: “Ingen køber den”: Årets bedste elbilkøb.
Fra gimmick til køreglæde
Læs også
Ved første øjekast kan idéen virke lidt overgjort.
Motorlyd gennem højttalerne og digitale gearskift, der lyder som noget fra et computerspil.
Alligevel ændrer oplevelsen sig, når bilen sættes i gang. Gearskiftene føles ægte, lyden giver den rigtige stemning. Hele pakken gør det svært ikke at trække på smilebåndet. Det virker simpelthen bedre, end man skulle tro, skriver journalisten Vegard Møller Johnsen.
Prisen vandt ligeledes ‘World Performance Car 2024’ ved World Car Awards.
Et stærkt udgangspunkt
Den almindelige Ioniq 5 er i forvejen bland de mest gennemførte biler på markedet.
Læs også
Hurtig opladning med 800 Volt-system, masser af plads, et brugervenligt infotainmentsystem og andre praktiske løsninger.
N-versionen byder derudover på sportssæder, en skarpere undervogn og et design, der signalerer fart og kraft.
Kombinationen gør den til en elbil, der både kan håndtere hverdagen og levere adrenalin på Autobahn.
Prisen trækker ned
Med en pris der i Danmark starter å 509.995 kroner er Ioniq 5N ikke billig.
Elbiler i samme størrelse hos andre populære mærker starter betydeligt lavere, hvilket også gør, at mange tyer til de etablerede mærker.
Læs også
Til sammenligning starter prisen på standardudgaven af Ioniq 5 på 289.995 kroner.
Alligevel er køreoplevelsen i Ioniq 5N noget for sig, og med alt det udstyr, der følger med, er prisen ikke helt så skæv, som den ser ud ved første blik, mener Vegard.
Ikke uden kompromiser
Der er dog nogle minusser. Bagagerummet er ikke stor, og der er ikke mulighed for anhængertræk.
Alt i alt er Ioniq 5N et frisk pust i elbilmarkedet. Hyundai har skabt en bil, der ikke bare leverer power, men også giver en køreoplevelse, der skiller sig ud.
For dem, der tør prøve noget andet end de klassiske premium-mærker, kan det meget vel være årets mest spændende elbilkøb.