Forside Generelle nyheder DMI har udsendt advarsel: Her er alt, du skal vide

DMI har udsendt advarsel: Her er alt, du skal vide

storm, skyer, varsel
illusoryreality/Shutterstock

Advarslen gælder kun i en landsdel.

Lavtrykket Boelo lå i nat lige sydvest for Bergen, og siden da er det kun blevet svækket, mens det har bevæget sig mod østnordøst, hvorfra det har sendt byger ind over landet.

Syd for lavtrykket blæste det søndag aften op fra vest og sydvest, men i mandagens løb vil vinden langsomt aftage.  

Vi står altså op til en mandag, som til en start byder på byger, en hel del skyer samt blæst, men i dagens løb aftager vinden noget, og efterhånden kommer der nogen sol og kun enkelte byger. 

Sådan skriver DMI.

Blæst og forhøjet vandstand

Den kraftige vind syd for Boelo pressede i nat vand fra Nordsøen ind mod Vadehavet og Vestkysten og sørgede dermed for forhøjet vandstand.

Det førte til både kategori 1- og 2-varsler fra DMI. Her til morgen gælder kategori 1-varslet stadig flere steder på vestkysten.

Vinden skubber ekstra vand ind i Limfjorden, hvor der ventes forhøjet vandstand frem til sent mandag aften. 

Også i Østjylland og på Nordfyn kan man få efterdønningerne af Boelo at føle.

Her vil man ved kysterne kunne opleve, at stranden ikke er helt så bred, som den plejer at være.

Årsagen er, at den kraftige vind også har skubbet vand fra Nordsøen ind i Skagerrak, og herfra strømmer det ned i Kattegat. 

Resten af ugen

Resten af ugen byder på noget afvekslende vejr.

Tirsdag bliver præget af regn og kraftig vind, mens onsdag byder på perioder med sol og enkelte byger.

Fra torsdag ser vejret ud til at blive mere stabilt med tørvejr og en del sol.

Temperaturerne holder sig omkring 10 til 14 grader, men falder frem mod weekenden.

Nætterne bliver samtidig koldere, og flere steder kan temperaturen nærme sig frysepunktet.

Ads by MGDK