Forside Generelle nyheder DMI med vigtig påmindelse: Mange ved ikke, at det er...

DMI med vigtig påmindelse: Mange ved ikke, at det er forbudt

hav frosset til is
Shutterstock

Der er klare regler på området.

Lige nu læser andre

Vintervejret har efterhånden hærget længe i Danmark.

Det betyder, at der har været rig mulighed for at kælke, stå på skøjter, bygge snemænd og meget andet.

Når der er masser af sne og is uden for, skal vi dog være opmærksomme på, at vi ikke udsætter os selv for fare.

Strengt forbudt

En række søer landet over er godkendt til færdsel, fordi isen er tyk nok til at være sikker.

Det er fortsat forbudt at færdes på isen på søer, der ikke er godkendt af kommunen. Nogle søer bliver aldrig godkendt.

Læs også

Som tommelfingerregel skal isen være 13–18 cm tyk, inden man begynder at overveje at kalde den sikker. Men dertil kommer lokale forhold som strøm eller lokale varmekilder, der kan spille ind.

Som tommelfingerregel vokser isen i en ferskvandssø 1/10 millimeter pr. minusgrad pr. time.

24 timer med en konstant temperatur på minus 5 grader fryser teoretisk set et lag is på 12 millimeter (24 timer × 5 graders frost × 0,1 millimeter).

Naturen har sine egne spilleregler.

“På en sø ude i virkeligheden falder virkningen af frosten i luften over vandet, efterhånden som istykkelsen vokser. Isen virker nemlig som en dyne over vandet og har en isolerende virkning. Jo tykkere is, des langsommere vokser den sig endnu tykkere. Falder der også sne, virker den som endnu et lag isolering,” siger klimatolog Mikael Scharling.

Læs også

Det er klimatologernes spidskompetence at have styr på den målte temperatur og vind over tid. Og på store søer spiller netop vinden også ind i forhold til isdannelsen.

Vind sætter vandet i bevægelse både på overfladen som bølger og under overfladen som strømninger. Stillestående vand fryser nemmere end vand i bevægelse.

Endelig er der vandstrømme, man ikke umiddelbart kan se. Ind- og udløb, der kan ændre temperaturen under overfladen og være årsag til våger i isen.

Det samme gælder indsivende grundvand. Selv i frostvejr kan isen smelte nedefra, hvis relativt varmt grundvand strømmer til.

Om man må færdes på isen er i sidste ende myndighedernes afgørelse. I praksis er der ofte tale om et lokalt samarbejde mellem politi og kommuner.

Læs også

Ads by MGDK