Forside Generelle nyheder DMI melder fortsat om sne – og her bliver der...

DMI melder fortsat om sne – og her bliver der 12 graders frost

DMI melder fortsat om sne – og her bliver der 12 graders frost
Shutterstock

Kulden fortsætter lidt endnu.

Lige nu læser andre

Lavtrykket Anna, der tidligt søndag ligger næsten stille nær Gotland, sender kold luft med snebyger ned over Danmark fra nord og nordvest.

Søndagsvejret vil derfor mod nord og øst byde på en del skyer og snebyger, mens den sydvestligste del af landet står op til mest tørt vejr og nogen eller en del sol.

Tørvejr og sol maser sig i dagens løb lidt mod nord og øst, så det er kun den nordlige og østlige del af landet, der går glip af en smuk solnedgang, men fortsat ligger indhyllet i skyer og snebyger.

Det skriver DMI.

Temperaturen når i dagens løb op mellem frysepunktet og 5 graders frost, mens vi om natten når ned mellem 1 og 8 graders frost – lokalt ned omkring 12 graders frost.

Læs også

Da der allerede er faldet sne mange steder, vil det være oplagt at bruge søndagen på kælkebakken med børn eller børnebørn eller gå en tur i et hvidpudret landskab og nyde, at vinteren endelig her gjort sit indtog.

Er man ikke til sne og kulde, kan dagen med fordel tilbringes indendørs på sofaen med en god bog og en kop varm chokolade.

Fortsætter vintervejret i næste uge?

De nyeste prognoser viser, at det kolde og hvide vejr fortsætter frem til onsdag.

Herefter bliver prognoserne mere usikre, men det ser på nuværende tidspunkt ud til, at lavtryk ledsaget af lidt mildere luft af flere omgange vil forsøge at skubbe kulden mod øst.

Det betyder, at der fra onsdag og frem er mulighed for ‘spændende’ vejr af flere omgange, når fronter med nedbør passerer landet.

Læs også

Holder kulden stand, vil nedbøren være mest hvid, men hvis den mildere luft får overtaget vil nedbøren være mere våd.

Ads by MGDK