Forside Generelle nyheder DMI melder ud: Nu er der sne på vej mod...

DMI melder ud: Nu er der sne på vej mod Danmark

Snöstorm, Snö, Sne, Vinter
justkgoomm / Shutterstock

Danmark kan være klædt i hvidt inden længe.

Lige nu læser andre

1. juledag har indtil nu budt på ret forskelligt vejr rundt i landet.

Nogle steder har det nærmest været sol fra en skyfri himmel, mens genstridige skyer har drillet andre steder – især i Østjylland og den sydlige del af landet.

Resten af dagen fortsætter i samme spor med ganske store regionale forskelle i forhold til skyer kontra sol.

Det skriver DMI.

Isdøgn kan være inden for rækkevidde

Så er der temperaturen.

Læs også

Det har nemlig været en kold nat, og i morges skrabede Sjælsmark i Nordøstsjælland således bunden med hele minus 7,1 grader.

Her til formiddag ligger temperaturen mange steder fortsat under frysepunktet, og det kan ikke udelukkes, at vi frem mod 2. juledag lokalt har fået vinterens første isdøgn.

Man taler om et isdøgn, når døgnets maksimumtemperatur ikke kommer op på 0 grader eller derover.

En dyne af skyer lægger sig over 2. juledag

I morgen fredag, 2. juledag, fortsætter det i det lidt kølige spor med temperaturer op mellem plus 1 og 5 grader, og så er det om at komme tidligt afsted, hvis man skal opleve solen.

Det ser nemlig ud til, at skyer og tåge i løbet af dagen vil dominere vejret mange steder, når fugtig luft fra Nordsøen bevæger sig ind over landet.

Læs også

Vintervejr lurer

På vejrfronten ser weekenden mange steder ud til at blive flot, når vinden frisker noget op omkring nordvest og får ryddet godt og grundigt ud i 2. juledags grå skydække.

Der ventes tørt vejr med nogen eller en del sol mange steder, og det bliver lunere med dagtemperaturer op mellem 5 og 8 grader.

Om natten vil der fortsat forekomme nattefrost hist og her.

I næste uge begynder vejrsituationen at blive noget mere ‘spændende’. Flere vejrmodeller antyder nemlig, at væsentligt koldere luft efterhånden finder vej til Danmark nordfra og med den også vinterlige byger.

Allerede fra natten til tirsdag kan der begynde at komme byger med slud eller sne, og senere på ugen ventes dagtemperaturen mange steder kun lige at nå op omkring frysepunktet.

Læs også

Ads by MGDK