Forside Generelle nyheder DMI melder ud om næste uges vejr: Her vender det

DMI melder ud om næste uges vejr: Her vender det

DMI melder ud om næste uges vejr: Her vender det
Shutterstock

Det bliver en blandet omgang.

Vejret i Kr. Himmelfartsferien byder på lidt af hvert fra vejrguderne.

Et lavtryk, der natten til torsdag ligger mellem Oslo og Stockholm, bevæger sig mod vest og senere lidt mod syd og vil frem til søndag sende skyer, regn og byger ind over os af flere omgange.

Indimellem vil solen dog titte frem, men temperaturer på moderate 8 til 13 grader og stedvis frisk til hård vind, hvilket lægger en dæmper på forårsfornemmelserne. 

I løbet af søndagen erstattes lavtrykket af et højtryk, der trækker ind over Danmark fra vest.

Den udskiftning betyder, at søndagen byder på mere sol, færre byger og ret svage vinde. 

Sådan skriver DMI.

Næste uges vejr

Lige nu ser det ud til, at mandag i næste uge starter, hvor denne uge slutter.

Der vil være mulighed for lidt eller noget sol, men i den vestlige del af landet slipper de ikke for lidt nedbør.

Dagtemperaturen sniger sig op mellem 11 og 16 grader, og om natten vil temperaturen ligge sig mellem 5 og 10 grader.

Der vil tilmed være svag til jævn vind fra forskellige retninger.

Tirsdag bliver der skruet en tand op for varmen, da vi kan nærme os 17 grader. Dog vil skydækket være vekslende, og enkelte byger vil vise sig. Vinden fortsætter med at være svag til jævn.

Når vi rammer midtugen ser det ud til, at vejret bliver en anelse bedre.

Onsdag og torsdag vil det blive mindre vådt, ligesom temperaturerne vil stige en smule.

Frem til nu på søndag er den kølige og ustadige vejrtype sikker, men timing og mængder af nedbør er noget usikker.

Ads by MGDK