Forside Generelle nyheder DMI melder ud: To scenarier kan ramme Danmark næste uge

DMI melder ud: To scenarier kan ramme Danmark næste uge

Sun,Rays,Coming,Through,Rain,Clouds,Thunderstorm,Approaching,Weather, uvær, uvejr, skyer, sol, regn, storm
Shutterstock

Det bliver enten eller, skriver vejrtjenesten.

Lige nu læser andre

Lørdagens fine solskinsvejr bliver nu afløst af en søndag med en del skyer og en smule regn mange steder. 

En koldfront med lidt regn vil bevæge sig ind over Jylland fra vest, og det betyder, at jyderne efterhånden får opklaring med nogen sol.

Til gengæld bliver det koldere, og man vil opleve, at temperaturen faktisk falder, som dagen skrider frem i det jyske. 

Sådan skriver DMI.

Generelt bliver det en blæsende dag med en frisk vind fra sydvest og senere vest.

Læs også

Ved kysterne er der god mulighed for at blive blæst lidt igennem, for her vil det blæse med hård vind eller kuling. 

Over de østlige egne vil man det meste af dagen befinde sig i en lun og fugtig luftmasse, som giver temperaturer op til 20 grader og mulighed for lidt sol. 

Der er ikke sommerlig varme i sigte, for i den kommende uge står den på kølig luft og temperaturer, der ikke kommer meget over 15 grader. Til gengæld bliver der fint kig til solen, og der kommer ikke ret meget regn. 

To scenarier

I uge 39, som starter i morgen, ligger vi ifølge DMI mellem et højtryk mod vest og lavtryk over Sydsverige, der bevæger sig mod nordøst. Det vil give mest skyet vejr med stedvis lidt regn men ret rolige vindforhold.

Herfra er der dog ingenting, der kan garanteres.

Læs også

En del tyder på, at højtryk bygges op over Skandinavien, og Danmark ender tæt på en frontzone med frisk til hård østenvind og perioder af regn.

Det vil især gælde den sydlige del af landet, mens Nordjylland primært vil opleve tørvejr og perioder med sol.

I løbet af den anden halvdel af ugen tyder det på, at højtrykket vil brede sig ned over Danmark, og i så fald give os roligere vejr og mere sol.

Enkelte prognoser peger på et andet scenarie, der i stedet giver ustadigt efterårsvejr med perioder af regn og blæst – og sidst på ugen et skifte til mere tørt og roligt efterårsvejr.

Dagtemperaturen forventes at nå op mellem 12 og 18 grader, hvor det bliver varmest først på ugen. Nattemperaturen vil typisk vil nå ned mellem 7 og 14 grader – enkelte nætter lokalt lidt koldere.

Ads by MGDK