Forside Generelle nyheder Efter udmelding om lavere fødevarepriser: Nu kommer Rema 1000 med...

Efter udmelding om lavere fødevarepriser: Nu kommer Rema 1000 med opråb

rema 1000
Zakariaa El Mikdam / Shutterstock.com

Nu bryder Rema 1000 tavsheden.

Lige nu læser andre

En tur i supermarkedet minder os om, at et nyt år desværre ikke er lig med nye fødevarepriser.

Til gengæld ser det nu ud til, at der inden længe bliver gjort noget ved problemet.

I sin nytårstale kastede den danske statsminister, Mette Frederiksen, nemlig lys over to mulige tiltag, som kan gøre det billigere at handle ind til hverdagen.

Enten kan momsen på alle fødevarer sænkes – eller også kan man fjerne den helt på frugt og grønt.

Hvilken løsning, der vælges, er endnu ikke besluttet. Svaret skal først findes, når regeringen senere i år sætter sig til forhandlingsbordet.

Læs også

Spørger man Jonas Schrøder, der er kommunikationsdirektør hos Rema 1000, er holdningen dog klar.

Det skriver B.T.

“Hvis jeg skal tage valget, så vil jeg stemme på en generel sænkning af fødevaremomsen,” siger han.

Begrundelsen hænger sammen med, at Danmark i dag har EU’s højeste moms på fødevarer.

En bred sænkning vil derfor kunne mærkes på tværs af indkøbskurven og samtidig mindske prisforskellen til nabolandene, som mange danskere handler i.

Læs også

Forslag fra branchen

Coop, der står bag SuperBrugsen, Kvickly og 365discount, har en anden idé.

Koncernens informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, påpeger, at både en generel momsnedsættelse og lavere moms på frugt og grønt giver mening.

Derfor mener han heller ikke, at det bør være et spørgsmål om enten eller:

“Vi synes, at begge dele vil være fornuftigt, men skal man lave et kompromis, vil en sænkelse af momssatsen på alle fødevarer og en sænkelse af momssatsen på frugt og grønt være nyttigt,” udtaler han.

Hvordan det hele ender, vil kun tiden vise.

Læs også

Ads by MGDK