Sygeforsikringen har omkring 2,8 millioner medlemmer.
Lige nu læser andre
Mange af os modtager hundredevis af beskeder på daglig basis.
Vi får nogle af dem via sms, andre via sociale medier – og så havner der også lidt af hvert i mailen.
Måske har du også prøvet at modtage en mail, som virker lidt for god til at være sand.
I dagens Danmark er det blevet svært at skelne mellem, hvad der er ægte, og hvad der er falsk, fordi svindlere hele tiden finder nye metoder.
Netop derfor er det vigtigt at vide, hvad man skal kigge efter, og i den forbindelse har sygeforsikringen ”danmark’ udsendt en advarsel via ‘Mit digitale selvforsvar’.
Læs også
Falske mails i omløb
Sygeforsikringen “danmark” skriver, at der i øjeblikket florerer mails, som foregiver at komme fra dem.
Svindlere forsøger at lokke uskyldige borgere til at klikke på links ved at love rabatter eller penge til udbetaling.
Et af de klare pejlemærker er, at svindlerne bruger formuleringer, “danmark” slet ikke anvender.
Organisationen skriver blandt andet i advarslen:
- “danmark” har ikke kunder – men medlemmer
- “danmark” giver ikke refusion – men tilskud
- “danmark” bruger ikke formularer – for tilskud kommer automatisk
Derudover fremgår det, at svindlerne opfordrer modtagere til at udfylde formularer for at få penge udbetalt.
Læs også
Den metode bruges ikke, for tilskud bliver registreret helt automatisk.
Sådan spotter du svindlen
Sygeforsikringen minder derudover medlemmerne om, hvordan de kommunikerer:
“Mail og sms’er fra “danmark” er typisk kun notifikationer om, at der er nyt på selvbetjeningen, der kræver log ind med MitID.”
Får man beskeder, der afviger fra det mønster, skal man altså passe godt på.
Det vigtigste er, at man ikke trykker på tilsendte links, hvis man ikke er 110 procent sikker på, at man har med en officiel afsender at gøre.
Læs også
Er man det mindst i tvivl, kan man kontakte ”danmark” gennem deres officielle kanaler eller logge ind via selvbetjeningen.