Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Farvel til sneen for denne gang? Sådan bliver vejret de næste dage

Generelle nyheder

12/01/2024 05:43

J. Bøgen

Det er blevet gradvist varmere de sidste dage ...

Har det ikke været lidt lunere, de sidste par dage?

Det kommer jo nok an på, hvornår men eventuelt har været ude, hvad for noget tøj, man har haft op, og om man lige er blevet klippet/barberet.

Men kigger vi temperaturerne, så er der sket en udvikling i den lunere retning. For hvor weekenden bød på voldsom nattefrost og isdøgn flere steder, så er dagtemperaturerne de seneste dage nået op i plus flere gange.

Så bliver weekenden en fortsættelse af den udvikling eller en gentagelse af årets første weekend?

Op til 5 grader

Ifølge DMI starter vi i dag, fredag, ud med skyet vejr mange steder, også med stedvis tåge eller rimtåge. I løbet af dagen kommer der dog også perioder med lidt eller nogen sol, og temperaturerne vil svinge fra 1 grads frost og helt op til 5 graders varme.

Om aftenen og natten får vi klart vejr flere steder, og ellers byder de mørke timer på skyer og stedvis tåge og rimtåge igen. Ud på natten vil nogle endda få lidt regn eller slud.

En overgang når vi ned mellem frysepunktet og 5 graders frost, men efterhånden stiger temperaturen til mellem 2 og 5 graders varme. Samtidig tager vinden dog til, så det er ikke sikkert, det ligefrem føles lunere.

Mere i samme boldgade

Lørdag starter skyet og stedvist med lidt regn eller slud, men efterhånden klarer det op fra nordvest med lidt eller nogen sol og kun enkelte byger. Temperaturerne holder sig i plus med mellem 2 og 5 graders varme.

Om aftenen og natten får vi til dels klart vejr, selvom der er risiko for lokale byger. Temperaturerne tager et lille dyk ned til mellem frysepunktet og 3 graders varme, lokalt med risiko for let frost, så pas på, hvis du skal ud at køre på de våde veje.

Søndag byder på perioder med lidt eller nogen sol, men også mulighed for byger med slud eller tøsne. Temperaturerne vil ligge mellem 1 og 4 graders frost.

Aftenen og natten byder en overgang på skyer med sne eller snebyger til den østlige del af landet, og ellers bliver det overvejende klart vejr med kun lokale snebyger. Temperaturerne vil svinge mellem 3 graders frost og 3 graders varme, så der er risiko for pletvis glatte veje.

Mest Læste

Annonce