Antallet af stærekasser bliver mere end fordoblet.
Lige nu læser andre
Når man suser afsted på landevejen, kan det være fristende at give speederen et ekstra tryk.
For mange bilister kan det dog snart blive en dyr fornøjelse.
Stærekasser har i flere år stået fast rundt omkring på de danske veje, men nu bliver der skruet op for tilstedeværelsen.
Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.
Nye stærekasser
Forligskredsen bag aftalen om Infrastrukturplan 2035 er enige om, at årets udmøntning fra puljen til bedre trafiksikkerhed skal gå til stærekasser.
Læs også
I alt udmøntes 64,2 millioner kroner til 30 nye stærekasser, og de eksisterende 20 standere opgraderes med nyt udstyr.
ATK-standerne placeres langs landevejene, og de skal bidrage til, at hastighedsgrænserne på vejene bliver overholdt, så trafiksikkerheden på strækningerne forbedres.
Der har siden 2018 været opsat 20 stærekasser forskellige steder i Danmark, som har betydet en markant reduktion i gennemsnitshastigheden, der nu på alle lokationer er under den tilladte hastighedsgrænse.
Pengene fra puljen går konkret til:
- Udskiftning af de eksisterende 20 ATK-standere
- Etablering af 30 nye standere på 15 lokationer
Udover opgraderingen af de eksisterende 20 stærekasser og de 30 nye stærekasser, vil der også blive sat 10 stærekasser op ved 5 motorveje.
Læs også
Dermed kommer det samlede antal stærekasser i Danmark op på 60, som bliver fordelt over hele landet.
Forligskredsen har også besluttet, at midler fra puljen til adfærdsregulerende tiltag vedrørende trafiksikkerhed skal gå til driften af de i alt 60 ATK-standere. Der er en samlet udgift til drift på 2,8 millioner kroner årligt, og puljen finansierer driften frem til puljens udløb i 2035.
De i alt 60 ATK-standere driftes sådan, at de vil have bødeaktivitet på skiftende tidspunkter og bødeaktiviteten i Danmark forbliver uændret.