De indeholder de helt samme ting.
Lige nu læser andre
Alle kender efterhånden Novo Nordisks to helt store midler.
Medicinen har et til et det samme aktive virkningsstof og indhold, men markedsføres under 2 forskellige navne som enten Wegovy eller Ozempic.
Nu forklarer Fit for livet, hvorfor det forholder sig sådan.
Den højeste dosis Wegovy er 2,4 mg og for Ozempic er det 1,0 mg. Begge lægemidler er på recept og injiceres 1 gang ugentligt via huden.
Ozempic har været godkendt til behandling af type 2-diabetes siden 2017. Siden fandt man, at medicinen også var effektiv til vægttab. I STEP 1-studiet sås vægttab på omkring 15% efter 68 uger på højeste dosis. Wegovy blev godkendt i 2022 til behandling af overvægt ved BMI over 30 eller fra 27 med vægtrelaterede risikofaktorer.
Har samme virkning
Læs også
Det aktive stof i Novos medicin, Semaglutid, efterligner tarmens eget mæthedshormon, GLP-1, som sænker blodsukkeret ved diabetes, forsinker mavens tømning og øger mæthedsfølelsen.
Sammen med sund kost og motion kan det fremme og vedligeholde et vægttab. Både Ozempic og Wegovy har de samme bivirkninger.
Oversigt over forskelle:
Forskel | Wegovy | Ozempic |
Bruges til | Vægttab ved overvægt | Blodsukkerkontrol ved type 2-diabetes |
Doser | 0,25, 0,5, 1,0, 1,7 og 2,4 mg | 0,25, 0,5 og 1,0 mg |
Tilskud | Intet tilskud | Tilskud kun ved diabetes |
“Wegovy har en højere maksimal dosis af semaglutid (2,4 mg) end Ozempic (1,0 mg). Således er der ved lave doser ingen forskel på de to lægemidler ud over navn og indlægsseddel.” (Kilde: Sundhedsstyrelsen)
Kun tilskud ved diabetes
De 3 laveste doser Ozempic ligger aktuelt på ca. 860 kr. hos Novo Nordisk. Til sammenligning koster Wegovy i de 3 laveste doser ca. 1290 kr. (Kilde: Minmedicin.dk)
Læs også
Diabetespatienter kan få tilskud til Ozempic fra det offentlige, hvis de ikke har haft tilstrækkelig effekt af billigere diabetesmedicin. Hvis man får udskrevet Ozempic til vægttab uden at have diabetes (off-label), kan man ikke få tilskud.
Prisen med tilskud for diabetespatienter er ca. 128 kr. pr. måned (hver 4. uge) eller ca. 1.670 kr. årligt.
Uden tilskud koster Ozempic fra Novo Nordisk ca. 856 kr. om måneden eller 11.128 kr. årligt. Parallelimport kan være lidt billigere, aktuelt ca. 817 kr. pr. pen, men kan variere.
Hvis man er medlem af Sygeforsikringen “danmark”, får man dækket yderligere 25-50% af egenbetalingen efter det offentlige tilskud er fratrukket i gruppe 1,2 og 5.
Tilskud til Ozempic gælder kun for personer med type 2-diabetes, der opfylder kriterierne for generelt klausuleret tilskud. Siden november 2024 kræver det, at man først har prøvet billigere diabetesmedicin, fx SGLT-2-hæmmere uden tilstrækkelig effekt.
Identiske indholdsstoffer
Begge lægemidler har identisk indhold:
WEGOVY | OZEMPIC |
Indholdsstof | Indholdsstof |
Semaglutid | Semaglutid |
Konservering | Konservering |
Phenol | Phenol |
Hjælpestoffer | Hjælpestoffer |
Dinatriumphosphat | Dinatriumphosphat |
Natriumhydroxid E524 | Natriumhydroxid E524 |
Propylenglycol E1520 | Propylenglycol E1520 |
Saltsyre E507 | Saltsyre E507 |
Sterilt vand | Sterilt vand |