Man kan kun håbe den snart er at finde i Danmark.
Vinterens skiftende frost og tøvejr efterlader indimellem de danske veje med dybe huller, der skaber stor frustration for bilisterne.
Hvert eneste forår kæmper landets kommuner med at lappe asfalten, mens morgentrafikken snegler sig forbi.
Traditionelt kræver reparation af asfalten tungt udstyr og mange varme hænder.
Selve arbejdet tager lang tid og skaber næsten uundgåeligt lange køer for de forbipasserende pendlere.
En ny teknologisk løsning fra USA kan dog ændre hele processen fuldstændig.
Det skriver Autozive.
Lapper huller i lyntempo
Køretøjet med navnet Cimline P5 samler hele fire separate arbejdstrin i én glidende bevægelse.
Føreren anvender et kamera og en avanceret teleskoparm til at rense hullet med trykluft, hvorefter blandingen sprøjtes direkte ned.
Byen Amarillo i Texas investerede i juni i tre avancerede lastbiler til en samlet sum på 923.445 dollars.
Resultatet af indkøbet kunne meget hurtigt mærkes ude på de lokale veje.
Før de nye maskiner ankom, reparerede det manuelle mandskab cirka 20 huller om dagen. Med det opgraderede udstyr satte personalet kort efter en daglig rekord på intet mindre end 146 reparationer.
Ifølge en undersøgelse fra staten New Jersey leverer metoden en utrolig høj produktivitet på 6,8 tons materiale dagligt.
Da man besigtigede reparationerne efter 80 uger, fremstod asfalten stadig yderst holdbar.
Dansk potentiale lurer
Det lyder måske legende let at styre systemet som en anden spillekonsol, men arbejdet kræver faktisk en hel del præcision.
Personalet skal gennemgå 2 til 3 ugers træning, før de overhovedet må køre ud på egen hånd.
Man må også acceptere, at overfladen ikke bliver helt lige så glat, som når man kører en klassisk tromle over asfalten.
Den lille ujævnhed er dog et acceptabelt bytte for den hastighed, hvormed vejen kan åbnes for trafik igen.
For de mange danske vejmyndigheder kan teknologien vise sig at være en genial genvej til bedre infrastruktur.
Maskinen tillader, at en enkelt fører kan udføre et stykke arbejde, som normalt kræver et helt hold af medarbejdere.
Teknologien løser ganske vist ikke de bagvedliggende problemer med vand i undergrunden eller manglende vedligehold.
Kommunen kan dog reducere sit store efterslæb, fordi metoden forkorter den samlede tid fra anmeldelse til endelig udbedring.
Investeringen vil uden tvivl give rigtig god mening for store kommuner, som kæmper med hundredvis af skader hvert eneste år.
Hurtigere udbedring vil i sidste ende betyde langt færre frustrerede bilister og markant færre ødelagte fælge i trafikken.