Forside Generelle nyheder Har ry for dårlige arbejdsforhold og manglende miljøhensyn: Nu vil...

Har ry for dårlige arbejdsforhold og manglende miljøhensyn: Nu vil Shein åbne seks butikker i Europa

Shein,Online,Web,Shop,Bags.
Graffitimi / Shutterstock.com

Den populære modekæde åbner fra November deres første butikker i Europa.

Lige nu læser andre

I denne uge danner Paris endnu en gang rammen om den internationale modeuge, men denne gang er det hverken Dior, Louis Vuitton eller Channel, der stjæler de helt store overskrifter.

Det er i stedet den kinesiske ultrafast-fashion-gigant Shein.

Kæden, der mest af alt er kendt for at sende massevis af pakker med tøj i tvivlsom kvalitet fra Kina til Europa, har meddelt, at de fra november åbner seks faste butikker i Frankrig.

Det skriver det franske magasin CNews.

Åbningen omfatter et stort salgsområde i stormagasinet BHV Marais i Paris, hvor Shein får mere end 1.000 kvadratmeter på sjette sal.

Læs også

Derudover åbnes mindre afdelinger på 300 til 400 kvadratmeter i fem såkaldte Galeries Lafayette i blandt andet Reims, Dijon og Grenoble.

Projektet gennemføres i samarbejde med det franske Société des grands magasins, som driver BHV og flere Galeries Lafayette.

Selskabets direktør Frédéric Merlin præsenterede samarbejdet som et initiativ, der skal skabe nyt liv i bymidterne, genoplive stormagasiner og samtidig bidrage til omkring 200 arbejdspladser.

Den udlægning deles dog ikke af alle. Galeries Lafayette har i en usædvanlig skarp erklæring understreget, at Sheins forretningsmodel strider imod deres egne værdier og derfor ikke er ønsket i deres huse.

Kritikken er heller ikke begrænset til detailbranchen.

Læs også

Den statslige investeringsfond Caisse des dépôts har udtrykt utilfredshed med projektet og gjort det klart, at man ikke støtter samarbejdet.

Kritikken er forstærket af Sheins seneste problemer i Frankrig, hvor virksomheden i sommer blev idømt en bøde på 40 millioner euro for vildledende prismarkedsføring.

Kort tid efter fulgte en endnu større bøde på 150 millioner euro for brud på lovgivningen om cookies.

Shein, der blev grundlagt i 2012, har på rekordtid udviklet sig til en global mastodont inden for billigt modetøj. I 2022 nåede omsætningen op på omkring 23 milliarder dollars.

Populariteten blandt unge forbrugere har gjort brandet til en magtfaktor i modeindustrien, men samtidig har både miljøorganisationer og fagforeninger kritiseret virksomheden for manglende hensyn til bæredygtighed og arbejdstagerrettigheder.

Læs også

Trods de mange protester rykker Shein nu ind i nogle af Frankrigs mest traditionsrige stormagasiner.

Ads by MGDK