Forside Generelle nyheder Harald Nyborg med stor afsløring: Det skal ske inden 2030

Harald Nyborg med stor afsløring: Det skal ske inden 2030

Harald Nyborg
Zakariaa El Mikdam / Shutterstock.com

“Vi kan ikke stå stille,” lyder det fra Erling Daell, der er medejer af brandet.

Det danske butiksliv ændrer sig løbende, og nye forretninger dukker op i både store og små byer.

For mange danskere betyder butikker tæt på hjemmet, at hverdagens indkøb bliver lidt lettere.

Samtidig er detailhandlen en stor arbejdsplads, hvor mange får deres første job eller finder fast beskæftigelse.

Flere kendte kæder fylder allerede godt i gadebilledet og på handelsområder rundt om i landet.

Frem mod 2030 kan danskerne dog komme til at se langt mere til en af de store byggemarkedskæder.

Vil udvide markant

Harald Nyborg-koncernen har lagt store planer for de kommende år.

Koncernen vil skabe op mod 2.000 nye arbejdspladser frem mod 2030, fortæller formand og medejer Erling Daell til Finans.

I slutningen af 2025 bestod koncernens arbejdsstyrke af lige under 2.800 fuldtidsansatte. Hvis de nye målsætninger indfries, vil det altså kræve en massiv udvidelse af staben på over 70 procent.

Væksten skal blandt andet komme gennem flere butikker. Ifølge Finans svarer ambitionerne til omkring 200 nye butikker, og cirka halvdelen forventes at åbne i Danmark.

Udover selve Harald Nyborg-brandet tæller familien Daells imperium også navne som Daells Bolighus, Hi Five og Jem & Fix.

“Vi kan ikke stå stille. Derfor har vi lagt nogle planer og mål frem mod 2030,” udtaler Erling Daell.

De mange nye arbejdspladser og butikker skal ifølge mediet fordeles mellem koncernens forskellige kæder.

Flere butikker er ikke den eneste vej til vækst.

Erling Daell afviser nemlig ikke fremtidige opkøb, ligesom han påpeger, at koncernen godt kunne finde på at kigge i retning af sektorer, der falder uden for deres traditionelle bygge- og detailfokus.

Ads by MGDK