Danmark kommer også til at mærke uvejret.
Lige nu læser andre
Fredagen starter med roligt vejr og sol de fleste steder.
Temperaturerne holder sig på behagelige 12 til 15 grader, men i løbet af dagen frisker vinden lidt op fra sydøst. Det er et forvarsel på det vejr, der truer i weekenden.
Sådan skriver DMI.
Regulær storm
Et kraftigt lavtryk er under udvikling i Nordatlanten. Omkring middagstid ligger lavtrykket nordvest for Irland og giver Den Grønne Ø en omgang regn og blæst.
I aften går det ud over den skotske vestkyst, der bliver ramt af ‘regulær storm’.
Læs også
Natten til lørdag bevæger lavtrykket sig videre mod nordøst til lige nord for Shetlandsøerne. Her når lavtrykket sin maksimale styrke og går i stå.
Lavtrykket er ledsaget af et markant frontsystem, der når den jyske vestkyst sent fredag aften.
Det er i forbindelse med dette frontsystem, at Danmark også får en gedigen omgang blæsevejr fra syd og sydøst.
Udsender varsel
Frontsystemet bruger frem til lørdag eftermiddag på at passere landet, så ud over kraftig blæst kommer der også langvarig regn.
Den kraftigste vind vil forekomme langs kyster, der vender mod syd og sydøst. Den kraftige vind skubber vand Kattegat op i Skagerrak, så man vil ved mange Kattegatkyster kunne opleve et usædvanligt kraftigt lavvande.
Læs også
Der har DMI udsendt et varsel for stormende kuling med vindstød af stærk storm for Vest- og Nordjylland, samt store dele af Kattegat-området. Derudover har vejrtjeneste udsendt en risikomelding til resten af landet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Tordenbyger?
Når frontsystemet slipper sit tag går vinden i vest og aftager.
Det sker allerede natten til lørdag i den vestlige del af landet, mens vi skal ud på lørdagen, før vinden går i vest og aftager i den østlige del. Der vil komme byger, men den vedvarende regn i store mænger vil være overstået.
Læs også
Natten til søndag begynder lavtrykket igen at bevæge sig, og denne gang mod sydøst til Skagerrak.
Søndag tager lavtrykket i en svækket form turen ind igennem Skagerrak og herefter tværs over Sydsverige.
Syd og sydvest for lavtrykket blæser det en overgang igen kraftigt op, så søndagen byder i Danmark på hård vind til hård kuling fra vest eller nordvest – med vindstød der igen kan nærme sig stormstyrke.
Samtidig vil der komme mange byger, der kan være med torden.
Søndag vil de kraftigste vinde komme langs kyster, der vender mod vest eller nordvest.