Sundhedsdirektøren har valgt at stoppe på grund af alder.
Lige nu læser andre
– Jeg er kommet til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ønsker at trappe ned i arbejdstid – jeg bliver 64 år i september. Derfor opsiger jeg min stilling som sundhedsdirektør til fratræden med udgangen af september måned 2016.
– Jeg vil sige tak til byrådet og de mange gode kollegaer og samarbejdspartnere, jeg har mødt gennem tiden. Årene i Ikast-Brande Kommune har været spændende og givtige, blandt andet fordi jeg har været en del af et hold, der til enhver tid vil yde sit bedste.
Ikast-Brande Kommune siger farvel til en særdeles kompetent, ansvarsbevidst, loyal, arbejdsom og højt respekteret sundhedsdirektør, og Inger-Lise Katballe vil i høj grad blive savnet.
– Jeg havde gerne set at Inger-Lise havde fortsat sit virke for os, men jeg har også stor forståelse for, at hun vælger at fratræde på nuværende tidspunkt, understreger kommunaldirektør Henning Hansen.
Ikast-Brande Kommune iværksætter snarest en proces med henblik på at besætte direktørstillingen.