Forside Generelle nyheder IKEA deler stor nyhed: Sæt kryds i kalenderen den 31....

IKEA deler stor nyhed: Sæt kryds i kalenderen den 31. januar

Ikea,Samara,Store.,Ikea
FotograFFF / Shutterstock.com

“Jeg er sikker på, at det bliver en sjov og festlig dag.”

Lige nu læser andre

København bugner af løbefællesskaber og cykelklubber, og den 31. januar får byen et helt nyt motionsløb af en mere utraditionel slags.

Her inviteres københavnerne til ‘IKEA Flatpack Løbet’, hvor samarbejdsevner og balance er vigtigere end noget andet.

Det er IKEA, der står bag løbet, som afvikles ved city-varehuset på Dybbølsbro, der forvandles til én stor forhindringsbane med flere hundrede løbende par.

Her skal deltagerne dyste i en disciplin, de fleste kender, men færre holder af: at manøvrere tunge, rektangulære papkasser gennem byen, hvilket er en videreudvikling af den klassiske IKEA-test.

Sådan skriver den svenske møbelgigant selv i en pressemeddelelse.

Læs også

Ruten byder på en række IKEA relaterede forhindringer, og deltagerne skal navigere rundt på ruten, mens de bærer på en ægte flatpack med et LACK-sofabord i, der vejer 18 kg.

Uanset om man er kærester, venner eller kollegaer, er det nu muligt at tilmelde sig løbet, der ifølge varehuschefen bliver noget udover det sædvanlige.

“Jeg er sikker på, at det bliver en sjov og festlig dag med rigtig mange københavnere, der er klar til et anderledes motionsløb. I IKEA tror vi på, at hverdagens udfordringer klares bedst i fællesskab. Med IKEA flatpack Løbet ønsker vi at skabe en sjov og anderledes ramme om noget, vi alle kender,” siger Tiago Jesus, der er varehuschef hos IKEA København og tilføjer:

“Jeg tør godt love, at der venter en oplevelse udover det sædvanlige. Man skal koordinere og bære sammen, og det bliver en helt anden udfordring end et almindeligt motionsløb. Dagen igennem vil en kommentator sørge for en festlig ramme, som guider publikum og deltagere gennem løbet. Efter målstregen venter der deltagerne en velfortjent kop kaffe, kanelsnegle og snacks.”

Ads by MGDK