Forside Generelle nyheder Jem & Fix beder kunderne være opmærksomme: “Kan koste dyrt”

Jem & Fix beder kunderne være opmærksomme: “Kan koste dyrt”

jem og fix
Foto: Google Street View

Det gælder om at være på vagt.

At handle på internettet er noget lettere end at besøge en fysisk butik.

Man klikker blot lidt rundt på en hjemmeside, og et par dage efter står de bestilte varer i en pakke foran hoveddøren.

Når vi handler online, får vi ofte skrevet os op til nyhedsmails fra forskellige firmaer – og de fylder en pæn del af indbakken.

En besked, der lover guld og grønne skove, kan derfor være fristende at reagere på, men hvis man oplever netop det, skal man være på vagt.

Det er nemlig blevet sværere at gennemskue, hvornår en besked er lavet af svindlere.

Jem & Fix advarer nu kunder om en falsk mail, der ser ud til at komme fra byggemarkedskæden.

Falsk mail

Jem & Fix oplyser, at svindlere i øjeblikket udsender en falsk tilfredshedsundersøgelse, hvor modtageren blandt andet lokkes med muligheden for at vinde en Stanley værktøjskasse.

Ifølge Jem & Fix er formålet at få modtageren til at udlevere fortrolige oplysninger.

“Hvis du modtager en mail med en tilfredshedsundersøgelse fra jem & fix, hvor du f.eks. kan vinde en Stanley værktøjskasse, så er det desværre en falsk mail, som har til formål at få dig til at afgive dine kontooplysninger,” skriver de og fortsætter:

“Når spørgeskemaet er gennemført, bliver du bedt om at afgive dine kontooplysninger for at være med i lodtrækningen om en værktøjskasse. Dette vil et firma aldrig bede om, så hvis du bliver bedt om at afgive den slags oplysninger, så vær på vagt! Det er når du afgiver sådanne fortrolige oplysninger, dine kliks kan koste dyrt.”

Jem & Fix oplyser samtidig, at virksomheden aldrig beder kunder om kontooplysninger via den slags henvendelser.

Hold øje

Jem & Fix deler i samme ombæring en række gode råd, som kan hjælpe kunder til at spotte en falsk besked.

Du kan se den komplette liste af gode råd herunder:

  • Tjek afsenderen.
  • Vores mailadresser ender på @jemfix.com.
  • Vores nyhedsbrev sendes fra noreply@denmark.jemfix.com
  • Vi hedder jem & fix Danmark på Facebook. Vi har ikke andre Facebook-sider end denne. Vores side har Facebooks verificeringsbadge.
  • Vores webshop hedder https://www.jemogfix.dk/ – og vi har ikke andre, heller ikke outlet-webshops.
  • Vi hedder jem & fix med små bogstaver.
  • Læs teksten. Er der formuleringer, der ikke giver mening? Er der flere sprog, der er blandet sammen? Så er det måske oversat af en computer.
  • Vi tilbyder ikke rabatter, outlets e.l.
  • Vi er e-mærkede – hvilket fremgår på vores hjemmeside – men husk, at e-mærket også kan kopieres. Du kan altid klikke dig ind på vores certifikat fra vores hjemmeside.
  • Vi spørger aldrig om personfølsomme oplysninger eller kontooplysninger, medmindre du er ved at foretage et køb på vores hjemmeside.
  • Vi anmoder aldrig om oplysninger via et link.
Ads by MGDK