Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Juleaften nærmer sig: Sådan bliver vejret den tredje adventsweekend

Generelle nyheder

15/12/2023 06:52

J. Bøgen

Håber du på en hvid jul?

Kalenderlyset er ved at være brændt godt i bund efterhånden. Vi er i hvert fald et godt stykke over halvvejs, og på søndag skal der også gang i det tredje lys i adventskransen.

Men bliver det så sådan en weekend, hvor man egentlig mere har lyst til at være ude og lave ting, end at sidde indenfor med tændte stearinlys?

Lad os se på, hvad vejrguruerne hos DMI siger.

Lange udsigter til hvid jul

I dag, fredag, starter med skyer, dis og stedvis tåge. I de østlige regne kan man endda få lidt regn hist og her, men efterhånden som vi nærmer os fyraften begynder at klare op vestfra. Når det sker vil der også være mulighed for lidt eller nogen sol.

Temperaturerne er i plus og vil være mellem 3 og 8 grader, og fredag aften og natten til lørdag byder på meget af det samme som i løbet af dagen. Også temperaturmæssigt, da vi kommer til at ligge mellem 3 og 7 grader.

Lørdag står vi op til skyer og dis og i perioder kan vi få lidt regn eller finregn. Der vil også være jævn til hård vind, ved kysterne stedvist kuling, så husk at tage varmt tøj på, hvis du skal ud at gå.

Temperaturerne tager til gengæld et lille nøk op og vil ligge mellem 7 og 10 grader.

Adventssøndag

Tredje søndag i advent bliver mest skyet, selvom det starter overvejende tørt. I løbet af eftermiddagen kommer der regn ind over landet fra vest flere steder, men det er ikke noget, der fortsætter alt for længe.

Søndag aften og natten til mandag byder godt nok mest på skyer, men vi får efterhånden også opholdsvejr. Vinden lægger sig til gengæld ikke, så selvom temperaturerne stadig vil ligge mellem 7 og 10 grader hele døgnet, kan det altså også blive en kølig fornøjelse at bevæge sig udendørs.

Mest Læste

Annonce