Forside Generelle nyheder JYSK udsender vigtig besked til alle kunder

JYSK udsender vigtig besked til alle kunder

JYSK
NP27 / Shutterstock.com

JYSK advarer nu sine mange kunder.

Det kan være svært at modstå, når der pludselig tikker en mail ind med besked om, at man har vundet en attraktiv præmie.

Men hvis JYSK tilsyneladende står som afsender, er der lige nu god grund til at være ekstra opmærksom.

Den populære kædes navn og logo bliver nemlig misbrugt i falske mails, og nu advarer JYSK danskerne mod at hoppe i fælden.

JYSK slår alarm

I en advarsel, som er udsendt via Mit digitale selvforsvar, gør JYSK opmærksom på, at der i øjeblikket er falske mails i omløb.

“Der florerer i øjeblikket falske mails, hvor JYSK’s navn samt logo bliver misbrugt,” lyder det fra JYSK.

Ifølge kæden kan de falske mails indeholde budskaber om:

  • At din præmie er blevet reserveret
  • At du er kvalificeret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse og derved kan deltage i lodtrækningen om en loungestol efter eget valg
  • At du er blevet udvalgt som månedens heldige vinder og har vundet en læne- eller loungestol
  • At du kan vælge en gave fra en aktuel kampagne
  • At du kan modtage gratis møbler
  • At JYSK giver et udvalg af læne- og loungestole væk

Selvom tilbuddene kan lyde fristende, skal man altså ikke lade sig narre.

“Alt dette er fup og disse mails kommer ikke fra os, og det frarådes på det kraftigste at klikke på noget i disse mails,” advarer JYSK.

Det skal du gøre

Har du modtaget en mistænkelig mail, der ser ud til at komme fra JYSK, er der flere ting, du bør gøre.

“Tjek altid afsendermailen og kontakt kundeservice, hvis du er i tvivl,” lyder rådet fra kæden.

JYSK anbefaler samtidig, at man markerer den pågældende mail som spam og derefter sletter den.

“Vi anbefaler i øvrigt, at man melder e-mailen som spam og sletter den efterfølgende. Derved vil færre personer modtage fup-mailen i fremtiden,” skriver JYSK.

Har man allerede reageret på en af de falske mails og udleveret personlige oplysninger, bør man tage sagen et skridt videre.

“Hvis man allerede har opgivet oplysninger om sig selv anbefales det, at man melder sagen til politiet,” lyder opfordringen fra JYSK.

Ads by MGDK