Jesper Bengtson
Pasningsgarantien giver forældre ret til en plads inden for faste tidsfrister, og brydes de, udløser det konkrete krav mod kommunen.
Alle børn over 26 uger og indtil skolestart er garanteret en plads i et alderssvarende dagtilbud. Reglen står i dagtilbudslovens § 23, hvor det hedder, at kommunalbestyrelsen skal “anvise plads i et alderssvarende dagtilbud” til børnene i aldersgruppen.
Det er kommunen, der har pligten til at finde pladsen. Garantien gælder både tilflyttere og forældre, der søger en plads første gang.
To frister forældre skal kende
Grundfristen er tre måneder. Borger.dk oplyser, at barnet “altid, også som tilflytter, [er] garanteret en plads senest 3 måneder efter, du har ansøgt om en plads”.
Ønsker forældrene derimod en plads i umiddelbar forlængelse af barslen, altså fra barnet fylder 26 uger, er fristen kortere. Her har kommunen fire uger til at finde en plads, forudsat at ansøgningen er sendt rettidigt. Børne-, Ældre- og Boligministeriet skriver, at kommunen har “op til fire uger fra barnet er fyldt 26 uger til at tilbyde barnet en plads i dagtilbud”, mens kommunen i andre situationer skal tilbyde en plads “senest tre måneder efter, at kommunen modtager forældrenes ansøgning”.
Overskrider forældrene selv kommunens opskrivningsfrist, forlænges kommunens frist tilsvarende. Overskrides opskrivningsfristen for eksempel med to uger, “kan kommunen vente 2 uger ekstra”, oplyser borger.dk.
Tre ting du kan kræve, hvis fristen brydes
Overholder kommunen ikke garantien, aktiveres tre konkrete rettigheder for familien. Forældrene har ifølge borger.dk ret til “at få dækket udgifterne til en dagtilbudsplads i en anden kommune”, ret til “at få dækket udgifterne til plads i privat drevet tilbud” eller ret til “at få økonomisk tilskud til at passe barnet”.
Dertil kommer en sanktion, der rammer kommunens økonomi bredt. Bryder kommunen pasningsgarantien, skal den ifølge ministeriet “hæve tilskuddet til egenbetaling til mindst 78 procent for alle forældre” med børn i dagtilbud. Det vil sige, at alle forældre i kommunen får sat egenbetalingen ned, indtil garantien igen overholdes.
Vejen gennem klagesystemet
Får forældrene et afslag eller et tilbud, de mener strider mod garantien, skal klagen først sendes til kommunen selv. Fristen er fire uger fra modtagelsen af afgørelsen, og kommunen skal derefter genvurdere sagen inden for fire uger.
Fastholder kommunen sin afgørelse, sendes klagen videre til Ankestyrelsen, der tager stilling som øverste klageinstans. Klageadgangen er dog afgrænset. En borger kan ikke klage over kommunens konkrete valg af dagtilbud til et andet forvaltningsorgan end Ankestyrelsen, og styrelsens prøvelse er en legalitetskontrol: Den vurderer, om loven er overholdt, ikke om kommunens skøn var hensigtsmæssigt.
Det er også værd at være opmærksom på, at garantien er en ret til en plads i et alderssvarende dagtilbud, ikke en ret til en bestemt institution eller en bestemt bydel. Københavns Kommune oplyser således, at man “bestræber sig på at tilbyde dit barn en plads i den retning, du ønsker”, men at kommunen ikke kan garantere det, hvis der er få ledige pladser.
