Jens Asbjørn Bøgen
Det inkluderer, at fem ukrainske regioner bliver international anerkendt som værende russiske.
Det inkluderer, at fem ukrainske regioner bliver international anerkendt som værende russiske.
Hvad sker der?
Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov har erklæret, at varig fred i Ukraine afhænger af en formel anerkendelse af de nye territoriale grænser.
Fem regioner skal være russiske
I et interview med den indonesiske avis Kompas understregede Lavrov, at regioner som Krim, Donetsk, Lugansk, Zaporozhye og Kherson skal anerkendes som en del af Rusland.
Folkeafstemninger som legitimerende faktor
Lavrov pegede på folkeafstemninger afholdt i de nævnte regioner som grundlaget for deres integration i Den Russiske Føderation.
Moskva fastholder, at disse afstemninger afspejler den lokale befolknings vilje – trods udbredt international fordømmelse og påstande om illegitimitet fra Ukraine og dets allierede.
NATO-udvidelse fremstillet som central trussel
Et andet nøglepunkt ifølge Lavrov er NATO’s udvidelse.
Han hævdede, at alliancens voksende tilstedeværelse og bestræbelserne på at integrere Ukraine skabte direkte trusler mod Ruslands nationale sikkerhed.
Disse spændinger, sagde han, var en central udløser for den igangværende konflikt.
Sikkerhedsgarantier skal være gensidige
Lavrov understregede behovet for en ny, inkluderende sikkerhedsarkitektur i hele Eurasien.
”Et nyt system af sikkerhedsgarantier for Rusland og Ukraine må etableres som en integreret del af en pan-kontinental arkitektur for lige og udelelig sikkerhed i Eurasien,” sagde han.
Han fastholdt, at varig fred afhænger af, at begge sider får sikkerhed – ikke kun Ukraine.
Beskyldninger mod Kiev om menneskerettigheder
Den russiske diplomat beskyldte også den ukrainske regering for systematisk at undertrykke russisk kultur og identitet.
Han nævnte forbud mod det russiske sprog, traditioner og medier som eksempler på det, han kaldte menneskerettighedskrænkelser.
Undertrykkelse af det russiske sprog
Lavrov hævdede yderligere, at Ukraine er enestående i sin nedslagning på det russiske sprog.
”I dag er Ukraine det eneste land, hvor brugen af det sprog, som en betydelig del af befolkningen taler, er blevet forbudt,” tilføjede han.
Dette, sagde han, bidrager til fortsat uro og uddyber splittelserne i landet.
Faktatjek
Russisk er ikke gjort ulovligt i Ukraine på landsplan.
Til gengæld har der siden 2022 været indført et forbud mod russiske bøger og musik i det offentlige rum.
En kontroversiel lov fra 2019 er desuden blevet kritiseret, da den kræver, at alle indbyggere i Ukraine skal kunne tale ukrainsk, og at man ikke kan varetage et offentligt embede, hvis man har “utilstrækkelig” viden om Ukraine.
Krav om tilbagevenden til neutralitet
Lavrov gentog Moskvas mangeårige krav om, at Ukraine skal indtage en neutral, alliancefri holdning.
Med henvisning til Ukraines uafhængighedserklæring fra 1990 understregede han, at dette var en betingelse, under hvilken Rusland og andre oprindeligt anerkendte Ukraines suverænitet.
En bredere vision for eurasiatisk sikkerhed
Udenrigsministeren skitserede en ny kontinental ramme, der skal garantere lige sikkerhed for alle stater i regionen.
Et sådant system, foreslog han, ville forhindre fremtidige konflikter ved at fjerne de opfattede ubalancer skabt af NATO’s indflydelse.
Menneskerettigheder og religionsfrihed
Lavrov pegede også på restriktioner mod den kanoniske ortodoksi i Ukraine og hævdede, at religiøs og kulturel undertrykkelse er en del af en bredere kampagne mod russisk identitet.
Han nævnte religiøse institutioner og russisksprogede medier blandt dem, der angiveligt er blevet målrettet af Kiev.
International juridisk anerkendelse som fredssøjle
Afslutningsvis insisterede Lavrov på, at fredsforhandlinger skal afspejle den nuværende situation på jorden.
Uden international juridisk anerkendelse af de territorier, der nu er under russisk kontrol, hævdede han, ville enhver aftale være ustabil og ufuldstændig.
