Forside Generelle nyheder Mand modtog besked fra Jem & Fix: Nu er han...

Mand modtog besked fra Jem & Fix: Nu er han 8.000 kroner fattigere

jem og fix
Foto: Google Street View

Det gælder om at passe på.

Mange danskere foretrækker at handle på nettet frem for i fysiske butikker.

Der er ikke nogen kø, og ofte kan man endda få levering sin bestilling lige til døren, hvilket er ganske bekvemmeligt i en travl hverdag.

Dog er der også en vis risiko ved at handle online, som man ikke må glemme.

Så hvis du pludselig falder over et tilbud, der er lidt for godt til at være sandt, bør du lige sikre dig, at du faktisk er inde på en officiel hjemmeside.

En sag fra Det finansielle ankenævn viser, hvor galt det kan gå, når noget ser helt normalt ud.

Det skriver Faglig Senior.

13.000 kroner

En bankkunde godkendte i oktober 2025 en betaling på 22,40 kroner via MitID. Mailen lignede en ordrebekræftelse fra Jem & Fix, og intet virkede mistænkeligt.

Kort tid efter fik han en dårlig fornemmelse og spærrede sit kort.

Samme dag blev der dog hævet 1.768 euro fra kontoen. Det svarer til mere end 13.000 kroner.

Kunden afviste at have godkendt det store beløb, men banken kunne dog dokumentere, at betalingen var godkendt via MitID på hans egen telefon.

I appen stod der tydeligt: ”Betal 1768,00 EUR til [C] fra kort xx8094”.

Dækker 8.000 kroner selv

Ifølge banken var der tale om phishing via en falsk mail.

Et flertal i ankenævnet vurderede, at kunden burde have reageret på beløbets størrelse og den ukendte modtager.

Derfor blev handlingen vurderet som groft uforsvarlig. Afgørelsen betyder, at kunden selv skal dække op til 8.000 kroner af tabet.

Spærringen af kortet ændrede ikke udfaldet.

Nævnet slår fast, at når en betaling først er godkendt med MitID, kan den som udgangspunkt ikke stoppes.

Sagen viser, hvor vigtigt det er at læse, hvad man godkender.

Ads by MGDK