Forside Generelle nyheder Mange begår fejl med radiatoren: Koster dyrt på varmeregningen

Mange begår fejl med radiatoren: Koster dyrt på varmeregningen

Radiator,With,Thermostat,
Shutterstock.com

“Vintermånederne rammer mange husholdningers varmebudgetter hårdt.”

Lige nu læser andre

De seneste år har mange danskere mærket varmeregningen stige.

Ifølge Forsyningstilsynet er fjernvarmeprisen steget med næsten 30 procent siden 2021 – alene det seneste år er den steget med 5,3 procent.

I dag koster det i gennemsnit 16.816 kroner om året at opvarme et standardhus på 130 m².

Selvom elafgiften falder markant fra 1. januar 2026, hvilket kan give lidt luft i elregningen, er det nu, der skal handles, hvis varmeforbruget også skal ned.

Med nogle få justeringer i hjemmet kan de fleste husstande nemlig skære flere tusinde kroner af varmeregningen – uden at gå på kompromis med komforten.

Læs også

“Vintermånederne rammer mange husholdningers varmebudgetter hårdt. Derfor er det vigtigt at tage fat nu,” siger Henrik Asving, der er energirådgiver hos Brunata, og fortsætter:

“Heldigvis er det ofte de helt simple ting, der virker: at skrue lidt ned, lufte fornuftigt ud og sikre, at varmen ikke bliver blokeret af møbler. Det kræver ikke meget, og kan gøre en mærkbar forskel.”

Hver grad tæller

Vil man nedbringe sin varmeregning, handler det ifølge energirådgiveren ikke om store investeringer, men om at tage styringen selv – og rette fokus på de små ændringer, der kan mærkes i budgettet.

“Det vigtigste er ikke, at man gør det hele på én gang, men at man begynder et sted. Hver grad tæller – og det gælder både for økonomien og for komforten. Det handler bare om at komme i gang. Selv små justeringer kan hurtigt betale sig, især i en tid hvor energipriserne er uforudsigelige,” siger Henrik Asving.

5 råd

Her er energirådgiverens fem bedste råd til, hvordan du som boligejer eller lejer kan få styr på varmeforbruget – og spare penge allerede denne vinter.

Læs også

1. Skru en smule ned for varmen

Du kan spare cirka fem  procent på dit varmeforbrug for hver grad, du sænker temperaturen i boligen.

De fleste kan uden problemer gå fra 22 °C til 21 °C – og det mærkes direkte på regningen.

2. Luft effektivt og kortvarigt ud

Sørg for gennemtræk to-tre gange dagligt – men kun i 5-10 minutter ad gangen. På den måde får du frisk luft uden at tabe for meget varme.

Læs også

Skru gerne ned for varmen i rummet imens, så radiatoren ikke øger varmen, fordi den registrerer, at der er koldt i rummet.

3. Sæt termostaterne ens i hele boligen

Indstil termostaterne ens i hele boligen for en mere effektiv varmefordeling og et stabilt indeklima.

Hvis du skruer ned for varmen eller lukker helt for radiatoren i ét rum, vil radiatorerne i de tilstødende rum stadig blive tvunget til at kompensere for den manglende varme – selv hvis døren til det kolde rum er lukket.

4. Skru ned for badetiden

Læs også

Et langt, varmt bad er rart – men det koster. Op mod 25 procent af varmeregningen går typisk til opvarmning af vand.

Forkorter man sit daglige brusebad fra 10 til 5 minutter, kan der spares op til 11 kroner om dagen eller 4.000 kroner om året.

5. Hold radiatorerne fri

Placér ikke store møbler eller gardiner foran dine radiatorer.

De forhindrer varmen i at sprede sig, hvilket får systemet til at arbejde unødigt hårdt.

Læs også

Ads by MGDK