Forside Generelle nyheder Ny lov kan være på vej: Drejer sig om gebyr...

Ny lov kan være på vej: Drejer sig om gebyr på emballage

Ny lov kan være på vej: Drejer sig om gebyr på emballage
Shutterstock

Forslaget skal give gennemsigtighed.

Lige nu læser andre

Den 1. oktober trådte EU-direktivet om udvidet producentansvar for emballage i kraft.

Ordningen vender affaldsområdet på hovedet, så det er virksomhederne og ikke borgerne, der skal betale for, at kommunerne afhenter borgernes emballageaffald.

Det viste sig at være dyrere end forventet for producenterne.

Regeringen besluttede derfor at finde en model, der fik producentgebyret til at ligge på det niveau, som var forventet, da en bred aftalekreds indgik den politiske aftale om implementering af EU’s emballagedirektiv om udvidet producentansvar i 2022.

Nu er regeringen klar med et lovforslag til en ny model for producentgebyret.

Læs også

Modellen skal sikre, at producenterne skal betale den pris, der er nødvendig for at afhente emballageaffaldet, så virksomhederne ved, hvad de skal betale i producentgebyret.

Samtidig sikrer modellen lavere priser for især glasemballage.

Med modellen vil kommunerne fortsat selv kunne vælge, hvordan de vil tilrettelægge affaldsindsamlingen, og kommunerne kan stadig tilbyde borgerne yderligere service.

Det skal i overensstemmelse med den politiske aftale betales over affaldsgebyret. 

Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale om et serviceniveau for kommunernes affaldshåndtering og har været drøftet med partierne bag aftalen.

Læs også

”Producentansvaret udspringer af EU-regler, som vi er forpligtet til at implementere. Det har vist sig at være dyrere og mere bøvlet for producenterne end forventet. Nu er vi klar med et nyt lovforslag, der giver virksomhederne den gennemsigtighed og sikkerhed om priserne, som de har efterspurgt,” siger miljøminister Magnus Heunicke og fortsætter:

“Vi forventer med lovforslaget at sænke prisen for f.eks. glasemballage med cirka 30 procent. Og så er det min klare ambition, at vi sammen med virksomhedsforummet for producentansvaret skal se på muligheden for at ændre de miljøgraduerede bidrag, så prisen falder endnu mere i 2026.”

Ads by MGDK